Tekst Hasse Jørgensen, onsdag den 21. februar 2024

Ribe Metal Festival er nu ikke alene klare til at melde ud, hvor festivalen lørdag den 24. august skal holdes, men arrangørerne kan også fortælle navnene på to af de bands, der vil optræde på festivalen.

Stedet bliver Ribelunds Festsal, og de to første bands er I’LL BE DAMMED og Crocells Festivalen bliver det første år en endags fornøjelse, men senere er det håbet, at den kan udvides til to dage.

Som tidligere beskrevet, lægger arrangørerne i år vægt på en bred festival med både den lidt bløde og den lidt hårde del af genren metal.

I’LL BE DAMNED blev dannet i Aarhus i 2010.

I slutningen af 2022 udgav I’LL BE DAMNED albummet CULTURE på Mighty Music / Target Entertainment, hvilket blev opfulgt af en forårsturné rundt i hele Danmark i 2023, der blev modtaget med kyshånd af publikum såvel som anmeldere. Turnéen affødte livealbummet Live At Radar, der blev optaget i hjembyen Århus og som ligeledes blev hyldet af anmeldere og lyttere.

Lyden er stadig God Damned Rock’n’Roll. Metallisk, melodisk og tungere end nogensinde før. Ind er kommet Anders Gyldenøhr (ex-Grope, ex-Hatesphere) på trommer og Mark Damgaard på vokal, hvilket har givet det forbandede udtryk et eftertrykkeligt los bagi.

I’LL BE DAMNED har tidligere udgivet to albums i samarbejde med Prime Collective og det tyske selskab Drakkar Entertainment, som er blevet modtaget med roser i både ind- og udland. Gennem årene har bandet optrådt på et væld af scener – heriblandt som support for Dizzy Mizz Lizzy og D-A-D i både Tyskland og Schweiz, samt Metallica i Royal Arena, et par Danmarks-turnéer og en masse festivaler i Danmark og Tyskland, herunder Copenhell.

I’LL BE DAMNED anno 2024 består af: Mark Damgaard: Vokal. Boris Tandrup: Guitar. Kristian Sloth: Leadguitar, Bas, Jens Lunde: Bas. Anders Gyldenøhr – Trommer

Crocells

“En mørk magtdemonstration, der cementerer bandets status som et af de, hvis ikke det bedste band, inden for kulsort død herhjemme.”

Sådan beskrev mediet GFRock Crocells femte album, “Relics” fra 2018 og understregede dermed, at Crocell længe har været helt fremme i forreste geled på den danske metalscene. Siden grundlæggelsen i 2007 har bandet fra sin base i Aarhus leveret ekstremmetal af højeste karat. Med afsæt i intense liveshows og et melodisk og tonstungt dødsmetal var Crocell ikke længe om at gøre sig gældende som et af de mest interessante danske navne.

Efter et par line-up-ændringer begyndte Crocells lyd især fra “Prophet’sBreath”, at blive mere dyster, ondskabsfuld og sort. Den udvikling nåede sin foreløbige kulmination i 2021 med dobbelt-EP’en “BaptizedinBullets”/”FuneralBliss”, som både overraskede med sit eksperimenterende format og et til tider bidende og hæsblæsende blackmetal.

I 2023 lagde Crocell vejen forbi Tue Madsens berygtede Antfarm-studie for at indspille den syvende udgivelse, en knivskarp samling af hidsig, sort dødsmetal.

Crocells består af: Asbjørn Steffensen – Vokal, Mads B.H. Gath – Guitar, Andreas Posselt – Trommer, Tommy Christensen – Guitar, Onkel K. Jensen.