Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto privat, tirsdag den 10. marts 2026
Natteravne Ribe mangler natteravne. Det fortæller Dorthe Filbert, der selv er med i det lokale korps af natteravne. Hun fortæller, at inden Tulipanfesten er der brug for nogle flere natteravne til at passe på de unge mennesker i byen.
⁃ Vi vil meget gerne have fat i nogle forældre, der har børn fra 13 år og opefter, lyder det.
Natteravnene går altid tre og tre sammen. Helst blandet køn, men vigtigst er, at natteravnene kan oprette ruterne, så de er synlige i bybilledet. Der er cirka ti ure om året. Natteravnene går typisk ved Heimdalsgade-festerne, J-dag, 1. Juledag og under Tulipanfesten, hvor der er brug for flere hold over flere tidspunkter.
Turene spænder over 3 til 5 timer, og man melder sig til de ture, man har tid og lyst til.
Natteravnene er synlige i deres gule jakker. De går rundt i byen og lægger op til, at de unge kan tage kontakt til dem. Der hyggesnakkes med de unge, der har lyst til det, og de deles bolsjer og kondomer ud.
⁃ Vi handler i de situationer, hvor der er brug for vores hjælp, og vi hjælper hinanden i de givne situationer, og har der været en svær situation, snakker vi sammen efter turen, der udgår fra basen på rådhuset, fortæller Dorthe Filbert, der videre fortæller, at de unge er rigtige glade for, at natteravnene er der. ⁃ Så vil du gøre noget godt for de unge i vores by, så meld dig som Natteravn.
Interesserede kan melde sig på riberavne@yahoo










































































