Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, tirsdag den 4. juni 2026
Der bliver lørdag eftermiddag klokken 15 en flot koncert i Sct. Catharinæ Kirke, når Det Danske Mandskor fra København gæster Ribe og giver koncert i kirken sammen med Ribe Mandskor.
Det Danske Mandskor kommer med 12 sangere, mens Ribe Mandskor møder med 18.
– Det Danske Mandskor er et meget velsyngende og dygtigt kor, og vi glæder os meget til koncerten, siger Ribe Mandskors dirigent, Michael Kristensen.
Der er gratis adgang til koncerten, og om aftenen er der fælles spisning for de to mandskor.
Det Danske Mandskor kan i øvrigt allerede oplevet fredag eftermiddag i Bispehaven, idet koret medvirker ved det lokale Grundlovsmøde. Lørdag formiddag er der arrangeret nogle workshops med domkirkens kor, hvorefter der er en koncert i domkirken.









































































