Tekst Hasse Jørgensen, foto Hasse og privat, tirsdag den 11. november 2025

Kunstnerparret Lis Andersen og Ole Videbæk har netop udført en stor kunstnerisk opgave på Den Sønderjyske Kirkegård i franske Braine, der ligger en go times kørsel nord øst for Paris.

En både spændende, krævende og svær opgave, fordi der er så mange følelser forbundet med stedet.

Kirkegården rummer i dag 80 gravsteder for sønderjyder, der blev tvunget til at kæmpe på tysk side under den 1. verdenskrig. Og de to kunstværker blev afsløret i dag, tirsdag den 11. i 11. klokken 11. På det tidspunkt, da freden blev underskrevet i en togvogn, der stadig eksisterer.

Den Sønderjyske Kirkegård drives af en forening, hvis formand er borgmester Mads Skau i Haderslev, og det var gennem ham, at Lis Andersen og Ole Videbæk blev involveret i projektet, der er betalt af den danske stat.

– Mads Skau fik udsmykningen af kirkegården på finansloven, og vi tog ned og så stedet, lavede et par udkast til, hvordan vi tænkte os opgaven kunne løses, og de udkast blev godkendt.

– Vi begyndte så på arbejdet, som har taget et års tid t udføre, og tirsdag var vi så i Braine for at være med til åbningen, fortæller Lis Andersen.

Både hun og Ole er enige om, at det har været en meget spændende men også svær opgave på grund af de mange følelser, der er forbundet med stedet.

– Indtil for nylig lå der 79 begravet på stedet, men for kort ti siden rev en storm nogle træer op med rode et sted ved invasionskysten. Det afslørede flere lig fra 1. verdenskrig, og det ene lig havde stadig et såkaldt ”hundetegn” om halsen, så han kunne identificeres.

– Det viste sig, at tre brødre var blevet sendt i krigen. Den ene var lige blevet gift og havde fået et barn. Det lykkedes ham at flygte til Danmark. Den anden blev skudt i kæben og kom hjem som invalid. Den tredje hørte man aldrig fra før det omtalte lig med ”hundetegnet” blev fundet. Det var nemlig den tredje bror, der lå der og nu er stedt til hvile på kirkegården, fortæller Lis Andersen om en af de mange historier, der knytter sig til stedet.

De to kunstværker, Lis Andersen og Ole Videbæk har lavet, fortæller hver deres historie i symboler, og de historier kan du læse under billederne fortalt med kunstnerne egne ord i de taler, de holdt ved indvielsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lis Andersen: Mit værk til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine har jeg kaldt MØRKE OVER SØNDERJYLLAND.

Da jeg skabte dette værk, tænkte jeg på mørket, der lagde sig over Sønderjylland- på krigen, sorgen og savnet – som stadig kaster skygger over vores fælles historie.

De sorte sten er mørket.

De lyse Sønderjylland – livet der blev ramt, men ikke forsvandt.

I de lyse kalksten ligger spor af meget gammelt liv – forsteninger, der er flere hundrede millioner år gamle.

De fortæller os, at selv i det hårdeste materiale findes erindringer om liv.

At intet mørke varer evigt.

Med tiden vil små ujævnheder i de lyse sten give plads til nyt liv

– mos, græs, noget grønt, noget der vender tilbage.

For sådan er naturen, og sådan er mennesket.

Jeg håber, at dette værk kan være et stille rum for eftertanke- og håb.

Et sted hvor fortid og fremtid mødes.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ole Videbæks kunstværk er støbt i bronze og har titlen: I fremmed jord.

På relieffet ses en ung mand, som faldt i krigen.

Han hviler nu i fremmed jord.

En hånd rækker ned mod manden.

Det er vi, som er tilbage, der søger mindet.

Mandens hånd berører akkurat vores hånd.

Vi berøres ved mindet.

Opgaven med et billede til dette sted har været inspirerende men også svær netop fordi så mange følelser har været berørt.

Den historie, som her fortælles, har ulykkeligvis fået en ny aktualitet i dagens Europa. Og dermed har Den Sønderjyske Kirkegård i Braine også fået en større betydning.

Den lader os se både fortid og nutid.

Den Sønderjyske Kirkegård i Braine