Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 7. februar 2026
Ribe Kunstmuseum præsenterer nu en helt ny, særdeles interessant og spændende udstilling med kunstneren Jens Juel. Titlen er ”Jens Juel under huden”, og det er en ganske sigende titel på denne udstilling, der primært viser kunstnerens portrætmalerier, men som også giver en glimrende præsentation af hans natur- og genrebilleder.
Jens Juel (1745-1802) blev ikke mindst kendt for sine portrætter, hvor han forfinede det menneske, som han afbillede. Det være sig voksen som barn. Men Jens Juel forblev også tro mod den person, han portrætterede forstået på den måde, at modellen aldrig blev forfinet mere, end at personen var genkendelig.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Selvportræt
Hvis man studerer Jens Juels portrætter nærmere, hat kunstneren en fantastisk sans for detaljen. Hvis modellen er ”vindøjet”, bliver det gengivet i portrættet. Og igen: hvis man kigger efter detaljen, er Jens Juels ”streg” fantastisk. Man kan se, hvordan tørklæderne er bundet, man kan se det røde punkt i øjenkrogene og så videre.
Ribe Kunstmuseum har formået at bygge en fantastisk udstilling op. Når man går gennem udstillingslokalerne på 1. sal i den smukke bygning, bliver man primært ført gennem portrættets verden, men går man ud i sidegangen, er der også en særdeles interessant udstilling om Jens Juels eksempler på natur- og genrebilleder.
Hertil kommer, at der også er en udstilling af de blonder, stoffer og sminker, som datidens modeller til Jens Juels modeller, benyttede sig af.
En interessant detalje i en på alle måder spændende udstilling.










































































