Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, onsdag den 30. januar
Ribe Katedralskole kan se frem til et lidt lettere økonomisk år i 2021. Årsagen er, at Danmarks ældste katedralskole får et ekstraordinært tilskud på godt en million kroner til gavn for undervisningen.
Pengene er afsat i finansloven, statens ”husholdningsbudget”. Det fortæller det lokale folketingsmedlem, Anders Kronborg (S), der også er formand for Folketingets børne- og undervisningsudvalg.
Ud over de penge kommer der også et ekstraordinært tilskud på 700.000 kroner som en hjælp til vedligehold af bygningsmassen.
Som bekendt råder katedralskolen over en meget forskelligartet bygningsmasse. Nogle bygninger er meget gamle, og det er de bygninger, det er meget dyrt at vedligeholde. Ribe Katedralskole er en af syv gymnasier her i landet, der får ekstra hjælp til vedligehold af bygninger.
Anders Kronborg er godt tilfreds med, at det er lykkedes at stoppe de besparelser på to procent årligt, der har været gennemført de sidste mange år, og som blev vedtaget f den foregående regering.
– Danmarks ældste gymnasium i Nordens ældste by er jo en helt særlig kulturinstitution for hele egnen. Samtidig med at have historien er det også en moderne uddannelsesinstitution, siger Anders Kronborg.









































































