Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, søndag den 8. februar 2026

Højskoledagene i Ribe er kommet for at blive, og selv om de næste højskoledage holdes den 24. og 25. november, er programmet allerede lagt.

Og der er meget spændende og forskellige foredrag de to dage, højskoledagene holdes over. Som vanligt sker det i Ribelunds Festsal arrangeret af Ribe Bibliotek og Kulturforeningen Quedens.

Den første dag byder på en ”Aktuel politisk orientering” ved nyhedsjournalist og politisk kommentator på TVA, Jens Ringberg, København. Jens Ringberg er kendt for sine saglige og tilbundsgående politiske kommentarer og analyser.

Eftermiddagens arrangement bliver med tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic, der med udgangspunkt i bogen ”Tak for kaffe” vil fortælle om det at være brobygger. Sammen med overrabbiner Bent Melchior, rejse Özlem Cekic rundt og talte om vigtigheden af den gensidige respekt på tværs af sociale og religiøse skel.

På anden dagen giver forfatter og socialrådgiver Almaz Mengesha, København, en forrygende fortælling om hendes liv og opvækst. Om at omfatte livet på trods. I sit foredrag gør hun op med perfekthedskulturen og givet sit bud på, hvordan man kan anskue livet mange uforudsigeligheder.

Om eftermiddagen gælder det bofgen ”Kongeord”, der udkom få dage efter tronskiftet i januar 2024. Forfatter Jens Andersen, København, fortæller sammen med komponist Kristian la Cour, Askov, om bogens tilblivelse.

Højskoledagene er som altid krydset med sang fra Højskolesangbogen. Som det hedder i oplægget til højskoledagene: Det er dage, hvor man mødes, hvor ingen skal præstere, men hvor alle kan og må deltage. Hvor sang, fortælling og samtale gerne skal tilføre lidt ekstra livsmod, udsyn og fælles klangbund. Billetter kan købes på billetto.dk