Tekst og foto: René Jørgensen
Grafik: Jeppe Dahlstrup Jazz´inRibe
25. juli 2018

Ribe Jazzfestival 26. – 27. – 28. og 29. juli 2018

Hvert år omdannes Ribes gamle bydel til kulisser for både traditionel og nyere jazz med kvaliteten i højsæde. Der er både lokalt, nationalt og internationalt præg over festivalen og der er således Jazz for alle aldersgrupper og for enhver smag.

Festivalen afholdes den sidste weekend i juli og tilbyder forskellige scener rundt om i byen, hvor spirende talenter og professionelle musikere spiller jazz i alle genrer til stor glæde for både ripensere, turister og gæster, der besøger festivalen langvejs fra. Ribe Jazz Festival har et tæt samarbejde med de lokale erhvervsdrivende, i særdeleshed med de spille- og spisesteder, hvor koncerterne afholdes, skriver Ribe Jazzfestival på deres hjemmeside.

Har du ikke fået programmet for festivalen, er det at finde rundt i butikkerne i Ribe. Et spændende program der starter op torsdag den 26. juli kl. 19.30 med Signe Juhl Kvartet på Hotel Dagmar.

Fredag starter Jazzfestivalen kl. 13.00 – 14.00 med Streetparade med Big Band Ribe, og så forsætter det hele fredag med blandt andet Nancy Harms kl. 22.00 på Resturant Kolvig.

Lørdag og søndag startes der op kl.10.00 på Torvet, så mød op og nyd musikken og det forhåbentlige skønne sommervej.