Tekst Hasse Jørgensen, foto Ribe Jagtforening, søndag den 26. april
Ribe Jagtforening genåbner nu sine skydebaner i Tange efter Corona-lukningen.
Det gælder både flugtskydningsbanen samt riffelbanen, der åbnes fra på onsdag den 29. april.
Det fremgår af jagtforeningens hjemmeside, hvor der også opstilles en række betingelser for, at banerne kan bruges.
På flugtskydningsbanen må der således kun være ni deltagere per gang, og når skydningen er overstået, skal man tage væk fra området. Man må således ikke ”hænge ud” i kammeratligt samvær efterfølgende. Banerne skal bookes på mailadresse ribejagtforening@gmail.com
Deltagerne skal også selv medbringe våben.
For riffelbanen er der også en række betingelser, der gælder. Her må der eksempelvis kun være fem deltagere per gang, og man skal selv kunne håndtere sit våben. Der kan således ikke ydes hjælp til f.eks. indstilling af sigte eller lignende. På jagtforeningens hjemmeside kan du i øvrigt læse meget mere om betingelser for at bruge banerne. Hjemmesiden finder du ved at klikke her