Tekst Hasse Jørgensen, foto René Jørgensen, onsdag den 17. september 2025
Ribe HK skal have ny formand.
Rasmus Lynddahl har valgt at stoppe på posten, og i øjeblikket er bestyrelsen i gang med at finde en ny formand, der kan vælges på generalforsamlingen senere i september. Det skriver klubben på hjemmesiden.
Videre hedder det, at baggrunden for formandsskiftet er, at Rasmus Lynddahl også varetager posten som formand for Ribe-Esbjerg HH. Ribe HK er en af moderklubberne for Ribe-Esbjerg HH, og derfor er der mange opgaver, der krydser hinanden. For at sikre den bedst mulige arbejdsdeling og undgå uheldige sammenfald, har Rasmus Lynddahl valgt at trække sig fra formandsposten.
Han bliver dog som frivillig i klubben og vil fortsat være medlem af bl.a. sponsorudvalget.
På hjemmesiden takker klubben Rasmus Lynddahl for det store arbejde, han har udført for klubben og ønsker ham al muligt held og lykke fremover.