Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, mandag den 25. oktober

Med købmand Parmo Pedersens død, har Ribe mistet en institution og en stor personlighed.
Parmo døde natten til mandag i en alder af 85 år efter flere års sygdom. En sygdom, der tærede på kræfterne og som medførte, at han måtte begrænse åbningstiden i den specialforretning for vine og delikatesser, han drev midt på gågaden. Men selv om kræfterne efterhånden svandt, nægtede Parmo at give op før til aller sidst.
Han var tredje generation i den købmandsforretning, som han selv drev i 60 år – de første mange år godt assisteret af hustruen Åse, der var aktiv i butikken, indtil hun døde.
Parmo var speciel i ordets bedste betydning, og det samme var hans forretning. Han var – sagt med al respekt og i kærlighed – en original, og selv om han forretningsmæssigt havde sine egne meninger, forstod han alligevel at tilpasse varesortimentet, så han stadig kunne drive sin specialbutik.
Da  konkurrencen fra supermarkederne gik ud over spiritussalget, udvidede Åse og Parmo sortimentet med frugter syltet i portvin og madeira efter egen opskrift, og det blev en særdeles populær vare, som ikke mindst blev brugt som værtindegave.
Han var også gammeldags. Betalingskort, mobile pay og andre nymodens ting var bandlyst i hans forretning. Her var det kolde kontanter i det gamle, hånddrevne kasseapparat, det gjaldt, og havde kunderne ikke dem, måtte de gå i banken eller til en hæveautomat, for at skaffe sig kontanter, så de kunne handle.
Og handle ville Parmo. Han brød sig ikke om “osere”. Havde folk gået et stykke tid i butikken og kigget på det store udbud af specielle ting, var Parmo Ikke bange for at sige til dem, at nu havde de set nok. Men han gjorde det med en charme, så ingen blev fornærmede på købmanden.
Hans viden om de varer, han solgte, var legendarisk. Han kunne fortælle om vine, og han kunne berette om, hvad de forskellige krydderier skulle bruges til, når man som novice kom ind i butikken. Og han var altid god for en historie.
Parmo kendte Ribes historie og dens indbyggere, og han holdt af at fortælle anekdoter. Aldrig i ondskabsfuldhed, men med stort lune og humor.
Parmo holdt af at færdes i sin by, og efter Åses død cyklede han hver formiddag en tur, inden han åbnede butikken. Så blev der tid til en snak med de mennesker, Parmo kendte – og det var mange.
Parmo Pedersen efterlader sig sønnen Søren i København og datteren Dorthe i Ribe.