Ribe har mere ånd end København

Tekst og foto Hasse Jørgensen, fredag den 8. november 2024

Konstitueret sognepræst ved Sct. Catharinæ Kirke, Helene Dam, har i det næste nummer af menighedsbladet skrevet et stærkt indlæg om sin tid i Ribe. Vi bringer indlægget i sin fulde ordlyd ved siden af denne artikel, hvor vi har talt med Helene Dam om hendes tid i Ribe:

– Ribe har mere ånd end København. Ribe er ingen provinsby. Man kan jo ikke gå i Ribe uden, der har været en stor ånd samme sted som Ansgar, Brorson og Tausen.

– Det er fantastisk med to så store og på hver sin måde smukke, gamle kirker side om side.

Ordene kommer fra konstitueret sognepræst ved Sct. Catharinæ Kirke, Helene Dam, der i et halvt år har vikarieret ved kirken til en ny præst blev ansat.

Der er ingen tvivl om, at Helene Dam, som det storbymenneske, hun med egne ord er, i den grand er blevet betaget af Ribe og hele den atmosfære og kultur, byen oser af. Men på søndag er det slut. Klokken 11 holder Helene Dam den sidste prædiken i Sct. Catharinæ Kirke, for så er vikartiden overstået. Men Helene dam lægger ikke skjul på, at hun kommer igen på besøg.

Væggene taler

Vi sidder denne grå fredag formiddag på hendes kontor i Sct. Catharinæ Kirke, hvor en opslagstavle er den eneste udsmykning på væggene.

– De her vægge står i sig selv meget stærkt. Hele bygningen taler til en. Jeg tror, ethvert hus har en ånd, og her fornemmer man det tydeligt, siger Helene Dam.

Hun er født på Frederiksberg og opvokset i København. Faderen var fra Hurup og uddannet ved militæret. Det var ikke noget for ham, og han åbnede et kunstgalleri i Esbjerg, hvor han var med til at etablere den samling, som Esbjerg Kunstmuseum i dag er berømt for.

Faderen kunne se, hvad der var kunst, og han fik et tæt samarbejde med bl.a. Jorn, Carl Henning Petersen og Svend Wiig Hansen.

– Da jeg var 11 år, døde min far. Jeg var enebarn og havde kun min mor, men Svend Wiig Hansen og hans kone, Laila, blev ”reserveforældre” for mig. Men da jeg kom tilbage til Ribe, til sproget, menneskene og naturen, føle jeg mig helt hjemme.

Ville være præst

Helene Dam er, som tidligere omtalt i Ryk Ind Ribe, uddannet operasanger, har givet mange koncerter og optrådt på Den Kongelige Opera. Men siden hun som 5-årig var med mormor i Holmens Kirke, har hun villet være præst.

– Der var en præst med en stor udstråling, og det betød noget, at han smilede til en 5-årig. Da vi kom hjem, vendte jeg lænestolen og prædikede for familien. Min mormor syede en sort kjole og en messehagel til mig. Men da jeg blev ældre, syntes jeg, at præsterne blev mere kedelige og jeg besluttede at blive sanger, for jeg ville hellere synge evangeliet ud end være en kedelig præst, fortæller Helene Dam.

– For mange år siden gav jeg koncert i Sct. Catharinæ Kirke og sang messe Solennelle af Rossini, og det er den bedste koncert, jeg har givet. Akustikken i kirken er helt enestående, og det kan også fornemme, når man kommer ind i kirken. Besøgende taler uvilkårligt lavere end normalt. Det er som om Vor Herre taler her, siger Helene Dam.

Hun vendte tilbage til teologien og blev uddannet teolog og i retorik. Hun har undervist præster i det at prædike og i retorikken, og hun har sammen med Loa Brix udgivet bogen ”Skriften i munden, stemme og krop i Gudstjenesten”.

Gæve mennesker

Og hun blev sognepræst i Holmens Kirke, den kirke, hun besøgte som 5-årig.

– Der må være en stor forskel på at være Sognepræst i Holmens Kirke og i Sct. Catharinæ Kirke i Ribe?

– Holmens Kirke er søværnets kirke, og sømænd er nogle gæve mennesker. I Holmens Kirke lærte jeg, at vi alle er i samme båd. Vi har alle en vigtig post i kirken. Vi har derfor brug for hinanden og for at være sammen. Det har jeg kunnet bruge her.

– Jeg føler virkeligt, at der er et fællesskab mellem kirketjener, kordegn, organist, menighedsråd og præster. En ting er specielt i Ribe: man er virkelig stolte af og elsker sine kirker. Derfor vil man også have, at de fremstår flotte både inde og ude. Det er ens hjem. Det skal være rent, smukt og ordentligt. Den stolthed har jeg ikke mødt på samme måde andre steder.

Svært at løsrive sig

Helene Dam hæfter sig også ved, at man hos de lokale ikke møder surhed og fortravlethed, som tilfældet kan være i København.

– Ved bisættelser er kirken næsten fyldt, og når man har tre bisættelser om ugen med et hundrede mennesker til hver, kommer man til at kende byen. Der er en oprigtighed, ærlighed og ordentlighed ved de mennesker, man kommer til at møde, som jeg bliver bevæget over.

– Det er svært at løsrive sig fra Ribe. Jeg er blevet enestående modtaget, og for første gang i mange år har jeg haft konfirmander. 30 fordelt på to hold. Det er skønne unge mennesker, som det er dejligt at møde på gaden, se deres øjne og deres smil.

Som i Holmens Kirke har musikken også stor betydning i Sct. Catharinæ Kirke, og, siger Helene Dam, jeg arbejder sammen med organisterne på et meget højt plan. I det hele taget har jeg fået nogle dejlige kolleger. Ribe kan noget. Vi er et fællesskab og kvaliteten er her i alle højeste grad.

– Men nu går turen tilbage til København?

– Jeg har min lejlighed i København, og jeg skal rundt og undervise og holde en masse foredrag over hele landet. Det har været et kæmpe eventyr at være her, og jeg kommer bestemt tilbage på besøg, siger Helene Dam.