Tekst og foto Hasse Jørgensen, søndag den 2. august
Ribe har fået en ny specialforretning. I ejendommen Saltgade 4 har Brinck Isenkram søndag slået dørene op til den nye butik, og det var et tilløbsstykke fra starten.
Firmaet har da også fået en virkelig nydelig butik, hvor lokalerne gennem årene har rummet mange forskellige brancher.
Brinck Isenkram tæller en række forretninger over hele landet med et storlager i Jelling. Ideen er at købe stort og dermed billigt ind samt købe restpartier rundt omkring, som kan sælges til lave priser. Derfor udvikler varesortimentet sig også hele tiden, har indehaveren, Joachim Brick tidligere fortalt til Ryk Ind Ribe.
Brinck åbnede sin første forretning i Blåvand, og siden er det blevet til forretningerne i Skagen, Ebeltoft, Løkken, Hirtshals, Blokhus, Nykøbing Mors, Tønder, Hillerød og nu Ribe,









































































