Tekst Hasse Jørgensen, foto Hasse og privat, tirsdag den 1. juli 2025
Ribe har et helt spisekammer liggende lige udenfor døren, som de fleste ikke kender værdien af. Der er tale om de store østersbankers, hvor man blot kan vade ud og plukke til et måltid.
Men nu prøver Jørgen Hansen, Jønnes Mad og indehaveren af Skovly, samt Ro ved Vadehavet ved Anna Liva og vadehavsguiderne og naturvejleder Benny Thomsen at øge kendskabet til dette spisekammer.
De kommende fire tirsdage er der østersbar i gågaden i Ribe ud for Peking House. Det startede i dag, og allerede på førstedagen blev der ”udsolgt”
Rigtig mange mennesker kom forbi og skulle smage en østers, der ikke alene servere naturel, men som også serveres i forskellige ”forklædninger” med tilbehør lavet over grill. Og deres udsendte kan fortælle, at ”Solnedgang over Ribe” smager fantastisk.
Normal hedder det, at østers kun må plukkes i vadehavet i måneder, hvor R indgår i navnet.
Men Anna Liva forklarer, at de østers, der serveres på gågaden i Ribe alle er plukket i vinter, og siden plukningen har de gået i en speciel kultur, så der er ingen problemer ved at spise dem. Og det kan du med sindsro gøre de fem næste tirsdage.

Ingrid Drongsen på 98 år var også forbi østersbaren sammen med datteren Gerda Madsen og barnebarnet Karina Madsen. Det blev til et glas “bobler” til Ingrid.