Tekst:  Renè Jørgensen  foto: privat
6. april  2025.

Forårskoncert med Ribe Gospelkor

De seneste 4 år har Ribe Gospelkor valgt at støtte et velgørende formål i forbindelse med deres forårskoncert.

Mandag d. 5. maj 2025 kl. 19.30 i Seminariehusets Fællessal

Nyd sangen & musikken, og støt et godt formål.

Det startede i 2022 med en indsamling til det krigsramte Ukraine.

I 2023 gik pengene til Børns Voksenvenner i Ribe og i 2024 støttede koret et musikprojekt i Uganda via organisationen Verdens Børn.

I år er det igen et dansk projekt, der skal betænkes med et økonomisk bidrag. – Nemlig Danske Hospitalsklovne.

Pengene indsamles ved salg af kaffe, the og ikke mindst kage, som “kordamerne” bager og donerer til formålet. I år er der desuden sponsoreret sodavand fra Unibrew.

Så der er god grund til at nyde aftenkaffen til glade og stemningsfyldte toner når Ribe Gospelkor slutter sæsonen af med et brag af en koncert. – Og samtidig støtte et godt formål.

Kaffe, the, hjemmebagte kager, samt sponsorerede UniBrew vand bliver solgt til „overpriser‟, med det formål at skabe magi og glæde for børn på landets hospitaler, fortæller Ulla Nissen