Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, søndag den 10. september 2023

Ribe Gospel Kor har taget hul på en ny sæson, og selv om koret tæller 35 medlemmer, kan der stadig bruges flere.

Derfor holder koret et åbent hus lørdag den 16. september fra klokken 10 til 16, hvor man ikke alene kan høre koret, men man kan også selv få lov at synge med.

– Vi kan bruge alle stemmer, men ikke mindst mænd, så det er bare med at møde op til åbent hus. Det koster 50 kroner at deltage, men for de penge får man også kaffe, the og kage, fortæller medlem af bestyrelsen Conny Hansen.

I anledning af arrangementet har pianist Emil og dirigent Wenzel lavet et spændende program, så der bliver virkeligt noget at lytte til og være med i.