Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, søndag den 15. september 2024
En kvindes kamp for at få råd til at anskaffe sig en dyr kjole fra et kendt og berømt modehus er afsættet for filmen ”Mrs. Harris goes to Paris”, som Ribe Filmklub viser i SeniorBio tirsdag den 17. september klokken 16,15 (bemærk det ændrede tidspunkt!) i fællessalen seminarieHuset med gratis adgang for alle.
En tilsyneladende almindelig rengøringsassistent, Ada Harris, forelsker sig inderligt i en udsøgt Dior-kjole.
Hun beslutter sig derfor for at sætte alt ind på at købe den: Hun tager ekstraarbejde, sulter sig og kaster sig ud i gambling for at opfylde sin drøm.
Da hun endelig kan begive sig ud på sit eventyr til Paris, bliver det et vendepunkt, som ikke kun vil ændre hendes syn på sig selv og omgivelserne, men også Dior-huset vil forandre sig for evigt.
Lesley Manville ses i rollen som Ada Harris.
‘Mrs. Harris Goes To Paris’ er baseret på den amerikanske forfatter Paul Gallicos roman af samme navn.
Information skrev: “‘Mrs. Harris Goes to Paris’, …. er en endog meget charmerende film om at følge sine drømme – og om at behandle andre mennesker ordentligt”.
Ribe Filmklub er resultatet af et samarbejde mellem Biografforeningen Dagmar og Ribe Bibliotek. Filmene i SeniorBio vises i samarbejde med Ældre Sagen i Ribe.