Tekst og fotos Hasse Jørgensen, fredag den 17. maj 2004

Så fik Ribe også sit ”Royal run”. Godt nok ikke med ægte royal deltagelse, men der var rigtig mange små prinsesser og prinser der løb turen rundt i Klosterhaven.

Det var børnehaven Jacob A. Riis, der havde inviteret Danni Callesen til at forestå løbet fredag formiddag, og det havde ikke alene samlet børnene, men stort set lige så mange forældre og bedsteforældre deltog i arrangementet.

Det foregik under temaet Bevæg dig for Livet, og i børnehaven var man ovenud tilfreds med den store tilslutning, arrangementet havde fået. Der var da også gjort meget ud af forberedelserne, og alle børnene bar således hjemmelavede nummerskilte med navne.

Det landsdækkende Royal Run gennemføres som det er de fleste bekendt på mandag i en lang række byer over hele landet.