Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto, mandag den 5. oktober

Ribe får nu også aflastningspladser indenfor ældreplejen.

Hidtil har det været sådan, at ældre fra Ribe, der skulle på aflastning, skulle til Bramming eller Esbjerg, men det ændres der nu på.

I budgetforliget er der afsat 1 millioner kroner til etableringen af to aflastningspladser på Margrethegården, og der er desuden afsat 0,9 millioner kroner til den løbende drift.

Det betyder, at der nu er aflastningspladser i de tre hovedbyer i kommunen, Esbjerg, Ribe og Bramming.

Også etableringen af det nye “huset” i Ribe som erstatning for det gamle Projekthuset blev berørt, og her pegede formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten) på, at det nye “huset” ikke er en genoplivning af Projekthuset, men det er et langt bedre tilbud, der laves.

Han roste i øvrigt Susanne Dyreborg (DF) og Anne Marie Geisler (R) for deres store og vedholdende indsats for sagen.

Også den planlagte udvidelse af svømmehallen i Ribe med nyt wellness område og varmtvandsbassin gav anledning til glæde i byrådssalen fra bl.a. Jørgen Ahlquist (S), hvis parti dog ikke havde forslaget med i deres alternative budgetforslag