Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, mandag den 1. oktober

Ribe får igen i år en rigtig julebutik, når Inge Kjær Pedersen åbner en Pop Up Shop i ejendommen Torvet 8, Ribe, på mandag den 8. november.

Inge Kjær Pedersen har tidligere af et par omgange drevet blomsterforretning i Ribe, og til daglig driver hun i dag My flowers fra hjemadressen Melbroder.

Men på mandag åbner hun en forretning på Torvet lige overfor byens store juletræ, hvor alt står i julens tegn med skønne kranse, dekorationer, adventskranse,  julepynt, flotte lys mm, – og selvfølgelig med natur, bæredygtighed og godt håndværk i fokus.

Sidste år havde Inge Kjær Pedersen også en julebutik i ejendommen.

– Juletid er hyggetid, og vi glæder os til at slå dørene op til vores lille juleunivers endnu engang, fortæller Inge Kjær Pedersen, der fortsætter:

– Huset er godt nok blevet solgt her pr 1. november, men de nye ejere har været søde at leje det ud til My Flowers i november og december.

Pop Up Shoppen lukkes den 23. december, når alle skal hjem og julehygge.

My Flowers er i øvrigt med på julemarkedet på Lustrup Farmhouse på lørdag den 6. november.