Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, onsdag den 15. juli 2026
Ribe får en ny tandlægeklinik den 1. september. Det er selskabet Dentist i/s, der åbner den nye klinik i ejendommen Tømmergangen 7 i Ribe.
Det fremgår af et opslag på nettet.
Allerede den 19. maj i år kunne Ryk Ind Ribe fortælle, at ejendommen var solgt til Dentist i/s, der driver 22 tandklinikker primært i Jylland og på Fyn og en enkelt på Sjælland, nemlig i Ishøj, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Siden ejendommen blev købt, har Ryk Ind Ribe flere gange forsøgt at få en kommentar fra den faglige ansvarlige Mikkel Ro Larsen, der på klinikkens hjemmeside også er noteret som administrerende direktør CEO, men på trods af et skriftligt løfte på en mail om at vende tilbage, er det aldrig sket.
Det nye tandklinik skal angiveligt indrettes i stueetagen, der tidligere husede Sydbank, nu AL Sydbank, før pengeinstituttet flyttede til Saltgade.
På første sal har advokatfirmaet Rohrsted og Ulsøe kontorer, men firmaet her bliver så vidt vides ikke berørt af de nye planer for ejendommen.








































































