Project Description

Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, søndag den 12. september,

Spillestedet Termansens og musik- og kulturforeningen Quedens præsenterer på onsdag aften et helt specielt navn i dansk musikliv nemlig Kresten Osgood og hans nye kvintet.

I de sidste 20 år har Kresten Osgood været centralt placeret i dansk musikliv. Han er blevet kaldt “det bedste der er sket i dansk jazz siden 80erne”, “Vildmanden i det danske jazzvåbenskjold” og avisoverskriften i Information: ” tendensen i dansk jazz hedder Osgood” er ikke til at tage fejl af. Nu præsenterer han en stærk kvintet bestående af nogle af de allerstærkeste kort på den københavnske jazzscene:

Trompet – Erik Kimestad. Han er trods sin unge alder allerede en kult musiker i norge og indre københavn. Han sætter et nyt niveau hvad angår harmonisk overblik og instrumental eccellence. En blændende improvisator både i komplexe harmoniske landskaber og helt frie forløb

Sax – Mads Egetoft. Egetoft er en helt frisk lyd på saxofonen. han spiller med et cry og et abstraktionsniveau, som minder om Archie Shepp. Han tone på saxen og dirrende udtryk er helt nyt.

Piano – Jeppe Zeeberg. En af sin generations væsentligste musikere. Han er kendt fra bands som Dødens Garderobe og Sølvtøjet og utallige spændende udgivelser i eget navn. Hans på en gang fragmenterede stil og klokkeklare æstetik skaber en lyd som i sandhed er frisk på pianofronten i Danmark. Zeeberg er en frygtløs og intens improvisator, som ikke ser sig tilbage

Bas – Mathias Petri. En ung virtuos bassist som lægger sig i kølvandet på andre store danske bassiste.

Hans tone er rund, hans swing er dybt og han er et lysende naturligt bas talent

Trommer – Kresten Osgood er en af disse mennesker, der på en gang trodser og helt ejer kategorier. En ekstraordinær trommeslager og improvisator, der med fuld respekt for traditionen udfordrer den på ethvert givet tidspunkt. Han medvirker på omkring 100 albums og har turneret over det meste af kloden, har optrådt og indspillet med legender som Roscoe Mitchell, Paul Bley, William Parker, Joe Lovano, Derek Bailey, Wadada Leo Smith, Jason Moran, Kenny Barron, Chris Potter, Kurt Rosenwinkel, Marc Dresser, Peter Brötzman, Joshua Redman, Brad Mehldau, Mats Gustafsson, Joe McPhee, Dr. Lonnie Smith, Sam Rivers, Henry Grimes, Yusef Lateef, Marshall Allen og mange mange andre. Men selv det dækker ikke rigtig det fulde spektrum af, hvad han har lavet i sin snart 25 år lange karriere. Han er kendt som rapper, komponist, pianist, vokalist, saxofonist og trompetist, en sand multiinstrumentalist, en hyperaktiv arrangør af alt fra festivaler, koncertrækker og et årligt højskole stævne. Han har medvirket i flere shows i TV og radio (smagsdommerne, øreflip, osgoods jazz og podcast serien “farlige toner”).

Han er modtager af flere priser bla. Ben Webster prisen, Djbfas hæderspris, Leo Mathiessen prisen, Steppeulven, P8 prisen, og hvis det ikke er nok, har han endda et kapitel dedikeret til ham i den landskendte danske kok Jakob Mielckes kogebog, og så spillede han rock’n’roll til den danske kronprins Frederiks bryllup. En meget skarp kalejdoskopisk mand, uanset konteksten, der altid realiserer sit fulde potentiale.

Koncerten spilles på Termansens i Sønderportsgade med start klokken 19.30.

Annonce