Tekst & Foto: Johnny Tauman
17. september 2022

Ribe-Esbjerg HH spillede uafgjort (33-33) på udebane mod Skanderborg Aarhus Håndbold efter at have været bagud ved pausen med (18-17). Dermed har ingen af holdene behov for ”revanche”, når de møder hinanden om en plads i “Santanders Final 4”. Den afgørende kamp skal afvikles i Blue Water DOKKEN.
Gensynet med Torben Petersen og Jonatan Mollerup blev ”varmt”, da de til sammen scorede 12 mål, mens Magnus Haubro Jensen fra REHH nettede 7 gange.

Scorede det sidste mål

Da haluret viste 58:41 scorede hjemmeholdet til (33-32), men blot 10 sekunder senere fik Andreas Søgaard udlignet til (33-33) og opfyldte dermed den jokerrolle, som RYK IND RIBE havde tiltænkt ham i optaktsartiklen.

Kampen var tæt med skiftende føringer. I en periode midt i 2. halvleg var Ribe-Esbjerg HH i front med tre mål: (22-25), (24-27), (25-28).

Stillinger i løbet af kampen (ca. hvert 10. minut)

(7-6), (12-11), (pause 18-17), (22-23), (29-29), (slut 33-33).

Mathias Jørgensen scorede ligesom Simon Birkefeldt 6 mål

Målscorere

Skanderborg Aarhus Håndbold: Morten Hempel Jensen 8, Jonatan Mollerup 7, Torben Petersen 5

Ribe-Esbjerg HH: Magnus Haubro Jensen 7, Simon Birkefeldt og Mathias Jørgensen hver 6, Andreas Søgaard 5, Sune Iversen 3, Elvar Ásgeirsson, Jesper Munk, Marcus Mørk, Jesper Lindgren og Morten Jørgensen hver 1.