Tekst & Foto: Johnny Tauman
12. december 2023
Ribe-Esbjerg HH havde denne gang ikke held til at komme tilbage og vinde en kamp, hvor holdet var bagud med 7 mål. Men holdet havde muligheden, da Jonas Larholm forsøgte sig med 17 sekunder tilbage. Nu vandt Skanderborg AGF Århus i stedet kampen med (27-26).

Jonas kunne have sikret det ene point
Det blev tæt til sidst
Med godt 12 minutter tilbage scorede Andreas Søgaard til (22-21) – og dermed havde REHH hentet 6 mål ind på hjemmeholdet. Desværre fik samme Søgaard en udvisning, som SAH straks udnyttede. Marcus Dahlin sendte bolden forbi Boutafs mål (24-21) og lavede efterfølgende en regelfejl (25-21).
Med 4 minutter tilbage scorede Marcus Dahlin sit 2. mål til (26-25), men SAH svarede igen (27-25).
Med nøjagtig 3 minutter tilbage fik Kristian Bonefeld hjemmeholdets første udvisning, men i stedte for en reducering, blev Boutaf noteret for sin 17. redning, da Marcus Dahlin brændte.
1½ minut tilbage – Mathias Jørgensen reducerede til (27-26) – og bolden kom på REHH hænder ved en fejlaflevering af Jonathan Mollerup.
Team-Time-Out ved Cheftræner Anders Thomsen med 40 sekunder tilbage!
Desværre blev forsøget fra Jonas Larholm reddet!
Uskarpe i 1. halvleg
Salah Boutaf lukkede af i Skanderborg-målet i første halvleg med en redningsprocent på 54,55 – 12 redninger på 22 forsøg, og dermed var Ribe-Esbjerg HH bagud med fem mål ved pausen i Djurslands Bank Arena.
REHH kom hurtigt bagud med et par mål og haltede efter til midt i halvlegen, hvor Elvar Ásgeirsson fik reduceret til (5-4). William Aar var til gengæld uskarp – og måtte se alle sine forsøg reddet i 1. halvleg, som sluttede med et forsøg af Simon Birkefeldt, som blev blokeret af Torben Petersen.
Mens hjemmeholdet kunne spille fuldtalligt i samtlige 30 minutter, var REHH i undertal i 3 x 2 minutter med udvisninger til: Simon Birkefeldt, Marcus Dahlin og Emil Grønbech.
Kom bagud med 7 mål
Mod Aalborg var holdet også bagud ved pausen, men vendte opgøret med en fantastisk kampgejst. Mon opskriften også var parat mod Skanderborg AGF? I målet var Ágúst Björgvinsson blevet erstattet af Ronnie Nicolaisen som inden for de første fem minutter diskede op med tre redninger. Det kneb for REHHs skytter og måltavlen viste forskrækkende minus 7 med stillingen (19-12). Selvom William Aar og Mathias Jørgensen begge scorede to gange, så måtte cheftræner Anders Thomsen tage en tidlig Team-Time-Out efter blot 37 minutter. I stedet for en reducering, så blev en fejlaflevering dyr: (22-15).
Med sikre indgreb af Ronnie Nicolaisen i målet og en række mål af Morten Jørgensen og Axel Franzén begyndte det at ligne noget – forskellen på holdene var ændret til (22-19), da Elvar Ásgeirsson pådrog sig en udvisning. I undertal fik William Aar et straffekast, som Mathias Jørgensen scorede på (22-20) med 12 minutter tilbage. Resten har du jo allerede læst!
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut
(4-2), (7-5), (pause 15-10), (22-15), (23-21), (slut 27-26)
Målmandsredninger
Ribe-Esbjerg HH – Ronnie Nicolaisen – 27,78 %
Ribe-Esbjerg HH – Ágúst Björgvinsson – 33,33
Skanderborg AGF Håndbold – Oliver Bjørn – 0,00 %
Skanderborg AGF Håndbold – Salah Boutaf – 42,86 %
Målscorere
Skanderborg AGF Håndbold: Fredrik Olsson 7, Morten Hempel Jensen 6
Ribe-Esbjerg HH: Mathias Jørgensen 9, Morten Jørgensen 3, Elvar Ásgeirsson, Jonas Larholm, Marcus Dahlin, Andreas Søgaard, Axel Franzén og William Aar hver 2, Emil Grønbech og Simon Birkefeldt hver 1

(Foto: René Jørgensen) Mathias Jørgensen fortsætte sin flotte vej til netmaskerne mod Skanderborg
Næste kamp
Ribe-Esbjerg HH møder på lørdag Fredericia Håndbold i Blue Water DOKKEN kl. 14:00. Der bliver spændende at se, om hjemmeholdet kan få styr på Gudmundur Gudmundssons tropper, så ligger placeret på ligaens 2. plads. Det første opgør blev overraskende vundet af Ribe-Esbjerg HH med (30-33) i en kamp William Aar scorede 9 mål på 9 forsøg.
Fredericia Håndbold spillede i aften uafgjort (25-25) hjemme imod Mors-Thy Håndbold, der nu har 20 point som Ribe-Esbjerg HH på 4. pladsen.








































































