Tekst & Foto: Johnny Tauman
20. september 2024

1923 tilskuere havde en herlig aften i Skansen, da Sønderjyske Herrehåndbold besejrede et Ribe-Esbjerg HH mandskab, som egentlig gjorde det fint i 1. halvleg, men faldt i perioder fra hinanden efter pausen.
Den største forskel var Nicolaj Jørgensen, der scorede 12 mål. Som skrevet i optakten kunne duellen mellem målvogterne kunne afgøre kampen, men ingen af holdets målvogtere leverede de redninger, som skulle til. I slutfasen fik Ribe-Esbjerg HHs nye spillere Christian Termansen og Nicolaj Spanggaard dog pyntet på slutresultatet, der blev et nederlag på (36-32)

En jævnbyrdig affære

Alfred Jönsson indledte kampen med en hurtig scoring (0-1) og senere var det Andreas Søgaard der gjorde det til (0-2). Men hjemmeholdet kom igen og efter godt fem minutter viste måltavlen (2-2). To hurtige mål – for Ribe-Esbjerg HH igen Alfred Jönsson. Han har haft godt af skiftet fra Skjern Håndbold (3-3). Og for at holde scoringskadencen var det selvfølgelig Andreas Søgaard som bragte Ribe-Esbjerg HH i front (3-4).
I kampens første 12 minutter førte Ágúst Björgvinsson klart målvogterduellen – og var stærkt medvirkende til, at Ribe-Esbjerg HH kunne trække fra med en scoring af Andre Sindre Aho (5-7).
Sønderjyske fik kæmpet sig tilbage til uafgjort (7-7), men to scoringer af Andreas Søgaard var differencen igen to mål. Et mål af Andre Sindre Aho gav den første fire-måls føring til Ribe-Esbjerg HH (7-11).
Jonathan Würtz fik hul på målscoringen, da han med sin tredjeforsøg øge Ribe-Esbjerg HHs føring til (10-14). Han fik kort efter sin første udvisning, men i undertalsperiode snuppede Ágúst Björgvinsson den sjette redning, men kunne ikke forhindre Magnus Frederiksen i at reducere til (12-14).

Arkivfoto fra KIF-kampen

Kampen blev igen tæt (13-14), men så var Alfred Jönsson på pletten med sit fjerde mål (13-15). Dommerparret fandt en udvisning til Andreas Søgaard, hvilket betyder, at holdet skal være i undertal de første 1½ minut efter pausen, hvor stillingen blev (14-15) på mål af Nikolaj Jørgensen.

Hjemmeholdet scorede for mange mål

Undertalsperioden i 2. halvleg skabte momentum for hjemmeholdet, som hurtigt udlignede til (15-15) og senere kom i front med både (17-16) og (18-16). Med Alfred Jönsson sidende ude i to minutter, viste Andre Sindre Aho, hvorfor han er indkøbt som playmaker. Og tilbage på banen viste Alfred Jönsson kampgejst til en udligning (18-18).
Jonathan Würtz får RØDT kort – diskvalificeret for at ramme modspillet i hovedregionen.
I 7-mod-6 spillet ser vi ofte målvogtere score – det var også tilfældet, da Mathias Dorgelo scorede til (20-18).
Midt i halvlegen bringer hjemmeholdet sig foran med tre mål (25-22) – og efter en teknisk fejl, kan Magnus Fredriksen øge til (26-22) – og Nikolaj Jørgensen til (27-23). Cheftræner Jesper Holm tager Team-Time-Out. Det er vigtigt at få forsvarsspillet til at fungere, så målvogteren kan få optimale forhold i buret. Sønderjyske har scoret 13 mål på et kvarter. Jesper Holm vælger at sætte Niklas Kraft på mål! Kan han vende kampen med redninger?

Med sit 11. og 12. mål øger Nicolaj Jørgensen til (31-26), og da Andre Sindre Aho sendte sit straffekastforsøg forbi målet med 8 minutter, var det så den sidste gnist, der forsvandt?
I hvert fald øgede hjemmeholdet til sin største føring (33-26) bag Ágúst Björgvinsson, der igen overtog målvogterpladsen.

Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut

(4-5), (8-11), (pause 14-15), (21-20), (31-25), (slut 36-32)

Målscorere

Sønderjyske: Nicolaj Jørgensen 12
Ribe-Esbjerg HH: Andreas Søgaard 7, Alfred Jönsson 6, Mathias Jørgensen og Andre Sindre Aho 5, Christian Termansen 3, Nicolaj Spanggaard og Sune Iversen hver 2, Jonathan Würtz og Marcus Mørk hver 1

Arkivfoto fra KIF-kampen

Målvogterne redningsprocenter

Sønderjyske – Matthias Dorgelo Rex – 23 %
Sønderjyske – Julius Steen – 0 %
Ribe-Esbjerg HH – Niklas Kraft – 0 %
Ribe-Esbjerg HH – Ágúst Björgvinsson – 22 %

Næste kamp

Ribe-Esbjerg HH spiller sin næste hjemmekamp i Blue Water DOKKEN d. 25. september kl. 20:00. hvor Nordsjælland Håndbold kommer på besøg.