Tekst & Foto: Johnny Tauman
20. februar 2025

Ribe-Esbjerg HH trængte virkelig til en sejr – og vandt fortjent over TMS Ringsted med (35-27) efter en pauseføring på (19-14).

TMS Ringsteds målsmandsduo havde det rigtig svært – Andreas Haagen reddede blot 2 bolde af 24 forsøg, hvilket gav en redningsprocent på 8,33.
I Ribe-målet stod Ágúst Björgvinsson med en redningsprocent på 25 – og der blev også spilletid til Mads Brandt Iversen, der reddede et straffekast fra Oscar Lykke.

Første halvleg var i begyndelsen en lidt rodet affære, hvor hjemmeholdet to gange smed bolden forbi det ”tomme” mål. Udeholdet forsøgte sig med 7-mod-6 spillet, men kunne ikke få det til at fungere og tog derfor en tidlig Team-Time-Out efter 10 minutters spil.

Fed periode

Ved stillingen (10-9) efter godt 17 minutters spil kom hjemmeholdet i overtal, da Simon Ooms blev udvist. Ribe-Esbjerg HH vandt overtals perioden med 2-0, hvor også Ágúst Björgvinsson reddede et straffekast.

Det sikre og bevægelige forsvarsspil arbejdede videre, målscoren kom på (14-9) efter en samlet scoringspause for TMS på over fem minutter.
Op til pausen kunne hjemmeholdet godt have løst en mulighed bedre. Cheftræner Marc Uhd vælger at tage en Team-Time-Out med 8 sekunder tilbage – men det hele løb ud i sandet, da Nicolaj Spanggaard misbrugte sit forsøg. Foran med fem mål!

Hullet TMS forsvar

Anden halvleg med store føringer

Hjemmeholdet fortsatte, hvor holdet slap. Da Christian Termansen scorede til (24-16) var kampen faktisk afgjort – i hvert fald havde TMS Ringsted ikke det store at byde ind med.
Det blev Mathias Jørgensen, der havde sidst hånd på bolden, da målforskellen blev på 10 mål: denne forskel blev fastholdt, og rigtig dejligt at se Marcus Mørk score til (33-23) med 8 minutter tilbage.
Stor opbakning fra stort publikum, som fik sin sejr – og ikke mindst, at holdet gik forbi KIF Kolding i tabellen med 8 point. KIF har 7 point og Grindsted GIF på sidstepladsen 5 point.
PS! Protestsagen – ulovlig spiller – er endnu ikke afgjort!

Karl hængt til tørre

Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut

(5-3), (13-9), (PAUSE 19-14), (26-18), (31-22), (SLUT 26-29)

Målscorere

Ribe-Esbjerg HH: Andreas Søgaard 9, Mathias Jørgensen 7, Alfred Jönsson 5, Elvar Asgeirsson 4, Karl Wallinius 3, Nicolaj Spanggaard, Christian Termansen og Sune Iversen hver 2, Marcus Mørk og Morten Jørgensen hver 1

TMS Ringsted: Benjamin Hallgren 7

Næste kampe

Ribe-Esbjerg HH spiller næste hjemmekamp i Blue Water DOKKEN mod Mors-Thy Håndbold torsdag d. 6. marts. Forinden skal holdet møde Fredericia Håndbold – denne kamp afvikles søndag d. 2. marts.