Tekst & Foto: Johnny Tauman
10. december 2024
Ribe-Esbjerg HH havde KIF, Kolding helt nede i sækken, da de to hold mødtes i Blue Water DOKKEN i september. I første halvleg førte hjemmeholdet både (13-5) og (15-8). Ved pausefløjtet var hjemmeholdet foran med hele (18-12). Men herfra gik det galt – og Kolding kunne trække sig sejrrigt ud med cifrene (27-33).
Onsdag aften spilles der retur opgør – og ikke nok med, at der er tale om et ”fire-points” opgør mellem nummer 12 KIF Kolding (7 point) og Ribe-Esbjerg HH nummer 13 med 3 point, så skal der også holdes fokus på målscoren. Ribe-Esbjerg HH skal helst finde storspillet frem og sikre en sejr på minimum 7 mål. Det vil være vanskeligt, men med den rette indstilling ikke en umulighed, da KIF, Kolding endnu ikke har vundet under den nye træner Sebastian Seifert!😊 Derfor skal der onsdag aften primært to point på kontoren – og sekundært en fremragende målforskel!