Tekst: Johnny Tauman    Foto: René Jørgensen
5. februar 2024

Så fik vi sat gang i grundspillet – og med en række overraskende resultater. Holdene uden for slutspilspladserne fik – bortset fra KIF Kolding, SønderjyskE og Skanderborg AGF, fik alle point.


TMS Ringsted på 8. pladsen fortsætter med at overraske – og har nu et forspring på 2 point til netop SønderjyskE og Skanderborg AGF.
Ribe- Esbjerg HH er med det uafgjorte resultat ude mod Nordsjælland Håndbold på ligaens femte plads noteret for 21 point – det samme antal som GOG Håndbold på 6. pladsen.
I tirsdagens kamp i Blue Water DOKKEN mod BSH, kan Ribe-Esbjerg HH med en sejr komme på fjerde pladsen, såfremt Mors-Thy Håndbold sætter point til mod Lemvig-Thyborøn Håndbold. Alle muligheder står åbne i lokalopgøret – og især efter, at begge hold spillede uafgjort i den første kamp efter EM-pausen.
Aalborg Håndbold fører herreligaen med 33 point – tre flere end overraskelsen fra Fredericia Håndbold, der står noteret for 30 point.
På tredje pladsen finder vi Bjerringbro-Silkeborg Håndbold med 24 point.
RYK IND RIBE tror på, at Ribe-Esbjerg HH kan minimere antallet af tekniske fejl i tirsdagens kamp – og dermed besejre BSH med (29-27).