Tekst: Johnny Tauman Foto: René Jørgensen
29. september 2023
884 tilskuere fik det de kom efter – en suveræn sejr til Ribe-Esbjerg HH på (38-31) efter pausestillingen (20-14).
Stemningen i Ribe Fritidscenter var i top – og om det var årsagen til, at Ágúst Björgvinsson i 1. halvleg reddede to straffekast fra et til tider tamt Nordsjælland hold, skal vi ikke sige, men flot var det! Når det er sagt, så viste Ribe-Esbjerg HH, hvordan man spiller som tophold – og ikke mindst udstillede, hvor langt Nordsjælland Håndbold egentlig er – på nuværende tidspunkt – fra at have liganiveau – et isoleret hold i bunden.
Flot start på første halvleg
Anført af Simon Birkefeldt, William Aar, Mathias Jørgensen og Andreas Søgaard bragte hjemmeholdet sig sikkert i front med hele (10-4) efter flot 13 minutters spil. Føringen blev endda også på syv mål, da Andreas Søgaard med sit tredje mål gjorde det til (12-5).
Nordsjælland Håndbold fik herpå en god periode og reducerede føringen, da Jeppe Cieslak sendte bolden i mål til stillingen (15-12). Ribe-Esbjerg HH strammede grebet – og Marcus Mørk og Mathias Jørgensen sørgede for en seks målsføring – det sidste mål scoret umiddelbart før pausesignalet.
Kom foran med ti mål
Ribe-Esbjerg HH fortsatte anden halvleg med godt defensivt spil – fulgt op af en stæk målvogter i Ágúst Björgvinsson, der kom op på en redningsprocent på 35.
Marcus Dahlin fik scoret sit andet mål, mens Andreas Søgaard gang på gang fik bolden ind bag Nordsjællands målvogtere – som til gengæld også var ringe (efter 50 minut blot 4 redninger på 36 skud).
Den første ni-målsføring sørgede Morten Jørgensen for (34-25).Og det skulle blive værre for bundholdet, da de fik udvist Gustav Bruun. (35-25) ved Axel Franzén!
I slutfasen betød en scoringspause på godt fire minutter, at Nordsjælland fik pyntet lidt på resultatet (38-31).
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut
(10-5), (13-8), (pause 20-14), (26-19), 34-25), (slut 38-31)
Målscorere
Ribe-Esbjerg HH: Andreas Søgaard 9, Mathias Jørgensen 8, Morten Jørgensen og William Aar hver 5, Emil Grønbech 3, Simon Birkefeldt, Marcus Dahlin og Axel Franzén hver 2, Elvar Ásgeirsson og Marcus Mørk hver 1
Nordsjælland Håndbold: Kristian Olsen 6, Oliver Klarskov 5
Målmændenes redningsprocenter
Ribe-Esbjerg HH – Niklas Kraft – 28 %
Ribe-Esbjerg HH – Ágúst Björgvinsson – 31,6%
Nordsjælland Håndbold – Jimmi Andersen – 10,0 %
Nordsjælland Håndbold – Magnus Petersen – 18,2 %
Næste kamp
Allerede på tirsdag skal Ribe-Esbjerg HH på udebane møde Bjerringbro-Silkeborg Håndbold på udebane. Holdet har forstærket sig til denne sæson med Rasmus Lauge, som trænger til at vise en pragtkamp. Holdet ligger (ved deadline) på 4. pladsen med 7 point, mens Ribe-Esbjerg HH er kravlet op på 3. pladsen med 8 point.