Tekst & Foto: Johnny Tauman
5. maj 2024

Tiden viser (53:53). Det er nu kampen skal afgøres. Hvilket hold skal i semifinalen? Andreas Søgaard øger til (24-27). Der begås fejl, skud reddes eller rammer stolpen. Begge hold vil så gerne. Fire minutter igen! Rasmus Henriksen er kommet på mål for Mors-Thy Håndbold og redder forsøg fra Emil Grønbech.
Niklas Kraft i REHH-målet gør det samme – 2½ minut tilbage og en udvisning til Mors-Thy Håndbolds Gustav Sunesen.
(24-28) – Morten Jørgensen scorer fra fløjen, og Niklas Kraft er igen på plads med en redning!!
Tiden går.
Hjemmeholdet reducerer til (25-28) med godt et minut tilbage.
Cheftræner Jesper Holm tager sin sidste Team-Time-Out – han har sammen med sit hold gjort det umulige. Kæmpet sig frem til anden pladsen i Slutspils pulje 1.
De sidste 43 sekunder skal spilles.
Slutfløjtet lyder! EN fortjent og overraskende sejr til Ribe-Esbjerg HH, der nu skal spille videre!
STORT TILLYKKE

Mathias – en sikker straffekastskytte

Målvogter havde overtag

I første halvleg havde Svend Rughave fra Mors-Thy Håndbold et klart overtag med en rednings procent på 45 mod Niklas Kraft, der stod noteret for 27. Alligevel var forskellen på de to hold blot et enkelt mål, idet hjemmeholdet i Sparekassen Thy Arena kun førte med et enkelt mål (14-13).
Ribe-Esbjerg fulgte godt med i 1. halvleg, hvor der både stod (3-3), (5-5), (9-9) og (12-12).
Mors-Thy Håndbold kom på (14-12), inden Elvar Ásgeirsson samtidig med pausefløjtet kunne reducere til (14-13).

Holdene fortsatte, hvor de slap efter pausen

I begyndelsen af 2. halvleg udlignede Emil Grønbech (14-14), og efter mål af bl.a. Morten Jørgensen og William Aar kom Ribe-Esbjerg HH endelig foran, da Mathias Jørgensen sendte bolden forbi Rughave til (17-18). Efter godt 40 minutters spil sendte Cheftræner Jesper Holm sin islandske målvogter Ágúst Björgvinsson på mål. Tre mål af Elvar Ásgeirsson, William Aar og Andreas Søgaard gav en REHH-føring på (18-21).

William har fået spilleglæden tilbage

Vildt spændende

Midt i halvlegen havde Ribe-Esbjerg HH en beskeden 2 måls føring (20-22), så hver scoring og fejl kunne blive afgørende. På straffekast var Mathias Jørgensen sikkerheden selv (20-23). Men Mors-Thy Håndbold havde Mads Svane Knudsen, som sendte den ene bold i mål efter den anden. Det niende mål fra hans hånd skabte stillingen (21-23). William Aar viste igen sin styrke og med tre mål var cifrene (23-26). Og samtidig vendte Niklas Kraft tilbage i målet med en redning. William Aar kunne ved et gennembrud have knækket hjemmeholdet, men i stedet var Mads Svane Knudsen igen på pletten (24-26).
Team-Time-Out til cheftræner Jesper Holm  – resten har du jo allerede læst.

 

Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut

(3-4), (9-9), (pause 14-13), (18-19), (23-25), (slut 26-28)

Målscorere

Mors-Thy Håndbold: Mads Svane Knudsen 10
Ribe-Esbjerg HH: William Aar og Mathias Jørgensen hver 7, Emil Grønbech 6, Elvar Ásgeirsson 3, Morten Jørgensen og Andreas Søgaard hver 2, Jonas Larholm 1