Tekst & Foto: Johnny Tauman
18. november 2023
Når Ribe-Esbjerg HH løber på banen mandag aften i DOKKEN, så står de over for en modstander, som torsdag aften var en tur i Tyskland mod Magdeburg i Champions League. GOG håndbold tabte på den svære udebane med (35-27) – og sådan må det også gerne gå mandag, hvor den stærke Emil Madsen skal holdes nede.
GOG er kendt for det tempofyldte angrebsspil, som holdet især sætter ind fra kampstart – men ofte er holdet faldet i kadence i løbet af kampen. I sidste hjemmekamp vandt GOG over Skjern Håndbold med (29-26), i en kamp hvor halvdelen af holdets mål blev sat ind af Emil Madsen (13 på 18 forsøg). Holdet råder desuden over landsholdsspillerne Tobias Thulin (målmand) og Aron Mensing.
Når det er sagt, så floppede Ribe-Esbjerg HH ude i TV-kampen mod SønderjyskE, med et nederlag på ni mål (37-27). Det må ikke ske igen – og holdet viste da også med en sejr i Gudme i første runde, at holdet vil være med, hvor det er sjovt.
RYK IND RIBE tror på uafgjort (28-28) – og hvis sejren skal vippe til det ene af holdene, så må det blive til REHH.