Tekst: Johnny Tauman    Foto: René Jørgensen
27. marts 2021

Ribe-Esbjerg HH forspildte sin teoretiske mulighed for at komme med i slutspillet, da holdet leverede en middelmådig præstation i SkjernBankArena. Det blev til et nederlag på (31-34), som betyder, at REHH skal i nedrykningsspillet.
Flere af REHH –spillerne leverede desværre ikke toppræstationer mod et Skjern mandskab, som derimod var parat i det defensive spil samt “hurtig midte”.
Især skuffede Runar Kárason og Jonas Larholm – sidstnævnte med flere fejlafleveringer på vitale tidspunkter. Og så savnede REHH flere målmandsredninger.
Nu bliver den sidste kamp i Blue Water DOKKEN mod TMS Ringsted en speciel oplevelse – Ringsted SKAL nemlig vinde for at have mulighed for at komme forbi Lemvig-Thyborøn Håndbold – og dermed undgå nedrykning. Og Lmevig-Thyborøn Håndbold kan selv afgøre det hele ude mod KIF Kolding, der har overrasket alle ved at kvalificere sig til slutspillet.

Aldrig foran – men ofte lige

Skjern Håndbold gik til pausen foran med (16-14) – efter en meget jævnbyrdig affære, hvor Ribe-Esbjerg HH ikke formåede at være i front på noget tidspunkt.
Det blev (1-0) til hjemmeholdet på straffekast, men Miha Zvizej udlignede til (1-1). Bjarte Myrhol gjorde det til (2-1), hvorpå Runar Kárason fandt maskerne til (2-2).
Sådan faldt kampen ud (3-3), (5-5), (6-6), hvorefter hjemmeholdets Eivind Tangen og Bjarte Myrhol med to scoringer fremtvang en Team-Time-Out fra cheftræner Kristian Kristensen. Effekten udeblev ikke – Mathias Jørgensen til (8-7).
Ribe-Esbjerg HH fik igen kontakt ved uafgjorte stillinger: (9-9), (11-11), (12-12) og (13-13).
Med 4½ minut til pausen scorede Jonas Tidemand (14-13), og hjemmeholdet kom på (16-13), da Runar Kárason havde en mega dårlig periode.
5 sekunder før pausen reddede René Villadsen et skud fra Jonathan Würtz. Forinden har Kasper Kvist reduceret til (16-14)

Koncentrationen svigtede

Daniel Ingason scorede til (17-16), Jonas Larholm (18-17), men Ribe-Esbjerg HH havde problemer med returløbet og de hurtige opgiverkast, så allerede efter 33:43 tog cheftræner Kristian Kristensen Team-Time-Out. Søren Rasmussen havde overtaget målmandsposten efter René Villadsen.
Runar Kárason i gennembrud (19-18), men Skjern tog REHH på sengen og fik tilkæmpet sig et straffekast (20-18).
En udvisning til Jonas Larholm – +3 til hjemmeholdet, hvor REHH spillede med ”tomt mål”.
Besard Hakaj tilkæmpede sig et straffekast, som Mathias Jørgensen omsatte i mål (22-20).

Misbrugte straffekast

En tilfældig løs bold (23-20).
Målmand Søren Rasmussen måtte forlade målet med skade.
Myrhol gjorde det til (24-20). Daniel Ingason tilkæmpede sig endnu et straffekast, som Mathias Jørgensen desværre misbrugte.
Skjern Håndbold spillede tålmodigt lige til grænsen for passivt spil – og så sikker scoring (25-20).
Skjern Håndbold viste overskud og kom foran med (27-23) med 13½ minut tilbage.

Dårlig aflevering

REHH måtte stille se den spinkle chance for slutspil forsvinde, da Jonas Larholm forsøgte sig med en vanvids aflevering – og Skjern i tomt mål (28-23), hvor René Villadsen ellers kom susende. Endnu et sløset skud fra Jonas Larholm var med til at trække ned.
Skjern Håndbold så sig ikke tilbage – og med otte minutter tilbage var føringen på seks mål (31-25).
Jonas Tidemand kunne have afgjort kampen med 6½ tilbage, men stor redning af René Villadsen.
Jonas Larholm med sikker afslutning (31-27), men Jørgen Rasmussen slog tilbage (32-28).
Endnu en af Jonas Larholms fejlafleveringer blev afgørende – ny hurtig scoring af Jørgen Rasmussen (33-28).

Scoringer undervejs

(4-3), (9-9) (pause: 16-14), ((23-20), (24-20), (29-24) (slut 34-31)

Målscorere

Skjern Håndbold: Bjarte Myrhol 8
Ribe Esbjerg HH: Runar Kárason, Jonas Larholm, Miha Zvizej  og Mathias Jørgensen hver 6, Kasper Kvist 3, Besard Hakaj, Daniel Ingason og Morten Jørgensen hver 1