Tekst & Foto: Johnny Tauman
30. september 2024
Status før spændende runde
Håndboldligaen 2024/25 indleder tirsdag femte runde med dysten Skjern Håndbold mod GOG Håndbold, som er henholdsvis nummer 10 og nummer 1.
Onsdag brager Aalborg Håndbold hjemme sammen med Bjerringsbro-Silkeborg Håndbold, mens Ribe-Esbjerg HH hjemme i Ribe Fritidscenter kl. 18:30 tager imod Grindsted GIF i et ægte bundopgør.
Aalborg Håndbold ligger på anden pladsen efter nederlaget til Mors-Thy Håndbold, mens Bjerringbro-Silkeborg Håndbold indtager fjerdepladsen med samme pointtal.
Brænd en kamp af!
Vinder Ribe-Esbjerg HH – og hvorfor nu ikke brænde 60 gode minutter af foran en fyldt hal – vil det ikke ændre noget i tabellen. De to point vil efterlade Grindsted GIF alene i bunden på en nedrykningsplads, mens Ribe-Esbjerg vil have kontakt med Skjern Håndbold, TMS Ringsted og TTH Holstebro, der alle har 3 point. Ribe-Esbjerg HH skal i den efterfølgende runde til TMS Ringsted, der har skabt overraskelser mod KIF Kolding og SønderjyskE Herrehåndbold.
Hold øje med Alfred og Andreas
Tilskuerne skal især lægge mærke til Alfred Jönsson, som efter at have stået i skyggen i Skjern Håndbold i sidste sæson nu for alvor har fundet vej til netmaskerne. Han indtager 3. pladsen på topscorerlisten med 26 mål. Den næste REHH-spiller på listen er Andreas Søgaard, der står noteret for 19 mål på 20. pladsen.
Revanche tilgode
Grindsted GIF har tidligere slået Ribe-Esbjerg HH ud af pokalturneringen med (35-31) efter forlænget spilletid. Det er derfor vigtigt, at holdets spillere får bolden forbi målvogter, Christian Etche, som er en my bedre end sine kollegaer Niklas Kraft og Ágúst Björgvinsson.
Et godt tip!
RYK IND RIBE tipper en sejr til Ribe-Esbjerg HH på (32-29).