Tekst & Foto: Johnny Tauman
2. december 2023
Ribe-Esbjerg HH tabte lørdag på udebane i Sydbank Arena til KIF Kolding, som forsøger at kæmpe sig fri af bunden i Håndboldligaen. Nederlaget blev på 5 mål i en kamp, hvor William Aar kun blevet noteret for en enkel scoring på sine seks forsøg. Da slutsignalet lød, viste måltavlen (29-24).
Fulgte med til (4-4)
I første halvleg fulgte Ribe-Esbjerg HH med i de første 10 minutter (4-4). Mens så fik Simon Birkefeldt en 2 minutters udvisning efter et angreb, hvor William Aar både havde ramt stolpen, fået et skud blokeret – mens Simon Birkefeldts forsøg også blev pareret. På et par mål af Marcus Dahlin holdt REHH dog kontakten (6-5), og (7-6).
Hjemmeholdet trak fra og var således foran både (12-8) og (15-9) i en periode, hvor Mathias Jørgensen misbrugte sit forsøg fra 7 meter linjen. Kort før pausen reducerede Elvar Ásgeirsson til (16-11) på assist fra Jonas Larholm.
Næsten kontakt ved (21-20)
I begyndelsen af 2 halvleg kom KIF Kolding foran med 7 mål, da Bjarke Christensen scorede på straffekast. Ribe-Esbjerg HHs frygtede kollektiv kom stille og roligt i gang – og det hele begyndte at se rigtig godt ud, da Simon Birkefeldt reducerede til (20-17) efter blot 39 minutters spil.
Kampen var endda ved at knække, da Jonas Larholm udnyttede et straffekast (21-20). Nærmere kom Ribe-Esbjerg HH ikke og måtte se muligheden for point glide af hænde, da Jens Svane med 4 minutter tilbage øgede hjemmeholdets føring til (27-21). Det blev også Jens Svane, der scorede kampens sidste mål til (29-24) med under et minut tilbage.
Stillinger i løbet af kampen – ca hvert 10. minut
(4-4), (11-7), (pause 16-11), (21-18), (23-20), (slut 29-24)
Målscorere
KIF Kolding: Oliver Norlyk 11, Mathias Hedegaard 4, Jens Svane, Benjamin Pedersen og Viktor Nevers hver 3, Bjarke Christensen og Erik Toft hver 2, Martin Risom 1
Ribe-Esbjerg HH: Elvar Ásgeirsson 6, Simon Birkefeldt, Mathias Jørgensen og Marcus Dahlin hver 3, Emil Grønbech, Jonas Larholm, Andreas Søgaard og Marcus Mørk hver 2, William Aar 1.
Målmændenes redningsprocenter
KIF Kolding – Magnus Brandbyge – 33 %
KIF Kolding – Anton Hellberg – 44 %
Ribe-Esbjerg HH – Niklas Kraft – 34,78 %
Ribe-Esbjerg HH – Ágúst Björgvinsson – 33,33 %
Næste kamp
Ribe-Esbjerg HH tager imod Aalborg Håndbold på lørdag kl. 14:00 i Blue Water DOKKEN. Har du lyst til at overvære en rigtig herredyst i en periode, hvor der afvikles VM for Kvinder, så er muligheden til stede, når det stjernespækkede hold fra Aalborg Håndbold kikker forbi.