Alt tyder på, at Ribe bliver godt repræsenteret i bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet.
Esbjerg Byråds økonomiudvalg har i dag, mandag den 9. april, indstillet, at byrådsmedlemmerne May-Britt Andrea Andersen, Ribe, (K) og Preben Rudiengaard, Ribe, (V), vælges til nationalparkens bestyrelse. Det skal godkendes af byrådet, hvorefter indstillingen sendes til miljøministeriet, der foretager den endelige udpegning.
Men da det er et enigt økonomiudvalg, der står bag indstillingen, er der næppe tvivl om, at byrådet følger den, og en enig byrådsindstilling går ministeriet næppe i mod.
May-Britt Andrea Andersen og Preben Rudiengaard afløser Kurt Jacobsen, Egebæk-Hviding, (V), og Anne Mette Knudsen Andersen, Øster Vedsted, (V).










































































