Forside collage: Johnny Tauman Tekst: Ribe Dyrskue – Claus Christiansen
15. juli 2024
Med 159 år på bagen har Ribe Dyrskue eksisteret sideløbende med mange historiske begivenheder. Dyrskuet er født lige efter Krigen i 1864 og vi vil i det følgende se nærmere på dyrskuets historie fra 1945 til 1960.
Artiklen er en fortsættelse af tidligere historiske fortællinger i RYK IND, hvor tiden fra det første skue og frem til 1944 er blevet afdækket.
Frit land og festligt dyrskue
Det første dyrskue i Ribe efter Danmarks befrielse blev afholdt fredag 27. juli 1945. Det var en regnfuld affære, men det holdt ikke folk væk og 5.000 gæster besøgte Hovedengen.
Om aftenen var der gang i byens gader og hele 1.908 feststemte gæster trodsede vejret og indløste billet til asfaltballet. Der blev danset på livet løs i øsende regnvejr. Danmark var blevet frit igen.
1950’ernes opblomstring
De kommende år gik det godt for dyrskuet og 1950’erne var gyldne tider for dyretilmeldinger og besøgstal. I 1954 meldes der i første omgang om 10.000 besøgende
gæster, men det nedjusteres dog kort efter til 9.000. Samme år afholdte man knallert konkurrence, hvor unge folk på knallert dystede i at komme hurtigst igennem en bane med sjove forhindringer. Underholdningsindslaget kunne i sin munterhed siges at være en forløber til dyrskuets nuværende publikumsmagnet: VM i Gummistøvlekast.
Ejnar Tykgaard fra Bramming blev vinder knallert-konkurrencen i 1954. Foto fra Vestkysten.
I 1956 var Ribehallen under opførelse, og dyrskuets sekretær beklagede sig i Vestkysten over de vanskeligheder, det gav med at omlægge dyrskuepladsen, som siden 1862 havde benyttet sig af den samme opbygning. Ribehallen blev dog efterfølgende en vigtig brik omkring dyrskuet og samarbejdet har fungeret siden.
Blot fire heste i 1958
Maskinudstillingen voksede betydeligt op igennem 1950’erne og flere og flere landbrug anskaffede sig en traktor. De nye tider betød også, at arbejdshesten ikke længere var eftertragtet, og interessen for dyrskuets hesteudstillingen faldt kraftigt. Værst stod det til i 1958, hvor der blot deltog 4 heste på hele skuet.
Oversigt over tilmeldte dyr, 1953-1959.
I Vestkysten skrev man lidt vemodigt om antallet af heste: “Det er vel tidens tegn, at fremstillingen af heste er i tilbagegang. Tilbagegangen er bare så voldsom at man næppe helt kan forstå det.”
Over de kommende år måtte dyrskuet arbejde på at genopfinde hesteudstillingen.
I 1959 meldte man om rekordhøj tilmelding af dyr og maskiner. Der var tilmeldt hele 307 dyr og man glædede sig over en fremgang til 14 heste, omend der desværre ikke var nogen jyder eller belgier iblandt. Noget kunne tyde på, at der var arbejdet intensivt med at bringe hestene tilbage på dyrskuepladsen. Man havde nemlig både arrangeret hestevæddeløb, hvor alle kunne deltage, samt forskellige rideopvisninger fremført af den lokale nyoprettede rideklub.
Midlertidig bro
Den årlige dyrskuebro med Ribehallen i baggrunden, 1961. Foto fra Torben Hestehaves samling.
Der anlagdes fortsat en midlertidig bro fra Skibbroen hen over åen og det første man som gæst mødte på Hovedengen var Kjærs store forlystelsespark
med spritnye “hypermoderne radiobiler”, lykkehjul, skydetelt, Monte Carlo og Nordeuropas største svingkarrusel.
10.000 besøgende i 1960
Vi slutter vores beretning i 1960, hvor dyrskuet for første gang nåede op over 10.000 besøgende – det er sidenhen kun sket i 2023 og 2024. Om formiddagen lignede det ellers en regnvejrsdag, men ved middag klarede det op og folk strømmede til dyrskuepladsen.
Vestkysten beskrev arrangementet som “et broget folkeliv på den grønne eng” med dyr til bedømmelse i ringen, tombola, særudstillinger, forlystelsespark og stor tilstrømning af publikum.
Annonce fra Kjærs forlystelsespark på Ribe Dyrskue i Vestkysten, 1959.
Ligesom året før blev der afholdt hestevæddeløb, men denne gang var der også ridebanespring og stafetridning. Dagen sluttede med rideopvisninger og aftenen bød på et stort anlagt bal i den nybyggede Ribehallen.
