Ribe Dyrskue

Tekst & Foto: Johnny Tauman
18. april 2025

I år kan Ribe Dyrskue fejre 160 års jubilæum. Efter planen vil dyrskuet blive afholdt på Hovedengen – og af hjemmesiden fremgår det, at der er åbent for salg af stande for erhvervsudstillere. I det aflyste Ribe Dyrskue 2024 var der ikke mindre 96 udstillere.
Årets program er i støbeskeen – og der vil senere åbnes op for tilmelding af dyreudstillere.
Ribe Dyrskuet har de seneste år leveret en række interessante historiske artikler om Danmarks smukkeste og ældste dyrskueplads.
År for år er et stykke af historien kortlagt og på hjemmesiden kan man læse: – Vi arbejder os langsomt frem mod i dag. I år vil vi se på 1960´erne og nogle årtier frem.
Opdatering med program for Ribe Dyrskue den sidste fredag i juli – i år d. 25. juli fra kl. 09:00-16:30 – vil bragt senere.

Rekordpublikum i 2023 – dronefoto: Ove Detlevsen