Tekst og fotos: Renè Jørgensen
30. juli 2021.

Det blev en blandet affære, hvor regnen heldigvis holdt sig til vejrudsigten: spredte byger, men så kom i stedet bagvandet, og flere gæster fik våde og mudrede sko, når de bevægede sig rundt på pladsen.

Hvad vi ikke kunne i 2020 på grund af covid-19, var ikke at mærke på dette års dyrskue. Fra morgenstunden strømmede folk til festpladsen og på et tidspunkt gik trafikken omkring Ribe helt i stå med lange køer. Det var ellers meningen, at køerne kun skulle befinde sig på dyrskuepladsen.

Folk lod sig ikke mærke med de jævne byger, der stod ned over pladsen – og det hverken tog glæden fra udstillerne eller gæsterne.

Flere aktiviteter måtte flyttes grundet vandmasserne – og andre lukket helt ned. En Pølsevogn blev transporteret væk, mens Henrik Stenger fra SCS SikringsCenter Syd valgte at flytte udstillingen hjem til middag, da vandet holdt folk væk fra boden.

Private fotos fra Henrik Stenger

Helt anderledes så det ud hos de politiske partier. Ud over de vanlige smådrillerier, besøgte de hinandens stande Det blev til venskabelige snakke på kryds og tværs. Ingen tvivl om dagens fremmøde fra politikerne og de nye kandidater også havde det formål at få en snak med vælgerne om det forestående valg i november.

Fra venstre af: Jakob Lykke (A), Jørgen Ahlqvist (A), Danni Petræus  (C) og Jan Lagoni (V)

– Jeg tænkte nok du ville spørge om det, lød det fra borgmester Jesper Frost Rasmussen, da RYK IND RIBE spurgte ind til hjemmeplejens parkeringsproblemer, der blev vendt ved dyrskuet i 2019. Det er lidt mere kompliceret, og der er ingen lette løsninger, men vi arbejder på at finde en løsning.
I Præstegade er der indrettet to parkeringspladser til hjemmeplejen, men ifølge formanden for Teknik & Byggeudvalget, har der været henvendelser fra borgere om, at pladserne ikke bliver brugt. Det fandt nogle borgere ærgerligt, når der nu er mangel på parkeringspladser i byen.

Formand Søren Heide Lambertsen er bekendt med problematikken, men finder ikke, at tiden fragår borgerne, der skal have hjælp, fordi personalet skal lede efter en ledig parkeringsplads.  Det må alt sammen være et planlægnings spørgsmål, lyder det fra formanden.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen får en snak med en af de nye kandidater.

Esbjerg Kommune arbejdere videre med at finde en løsning og RYK IND RIBE følger  det videre arbejde.

Vi bringer en række stemnings billeder fra dagen – samt følger op med artikler i løbet af weekenden, hvor vi bla. ser på den største hest samt det mindste ”barbieføl