Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, torsdag den 17. oktober 2024
Da fristen for at komme med alternative lister udløb den 15. oktober var der ikke kommet andre lister end den, der blev opstillet tidligere på et valgmøde. Og da der ikke er kommet flere lister, er det den første opstillede liste, der danner menighedsråd.
Ribe domsogns nye menighedsråd ser således ud: Maria Knudsen, Steffen Bendix Petersen, Dorte Brink, Anette Aagaard Andersen, Agnes Østergaard, Chr. Abildgaard, Henning Kruse og Katrine Jørgensen.
Henrik Ravn er medarbejdervalgt i det nuværende menighedsråd, og også sognets tre præster er medlemmer af rådet. Det er domprovst Morten Thaysen, sognepræst Torben Bramming og sognepræst Signe von Oettingen.
Fem af det gamle menighedsråd ønskede ikke at fortsætte, så i det nye råd er der tre gengangere. Det er Chr. Abildgaard, Henning Kruse og Katrine Jørgensen.
Det nye menighedsråd tiltræder med indgangen til det nye kirkeår nemlig 1. søndag i advent.