Tekst og foto Hasse Jørgensen, fredag den 12. januar 2024

Ribes og en af Danmarks største attraktioner – Ribe Domkirke – sår foran en omfattende renovering. Et arbejde, der så småt er startet med planlægningsfasen, og hvor den fysiske del ventes sat i gang i efteråret 2026.

Ifølge formanden for menighedsrådet Tage Rosenstand og kirkeværge Dagmar Warming, er det et projekt, der vil tage år og som samlet set vil løbe op i et beløb på den anden side de 100 millioner kroner.

Det, der skal ske nu er, at der udarbejdes et projekt, som kan lægges til grund for ansøgning om tilladelse hos Ribe Stift. Det er stiftet, der skal gives tilladelsen efter konsultationer hos Kirkeministeriets sagkyndige på området.

På spørgsmålet om, hvem der skal betale, siger Tage Rosenstand med et stort smil: -Det skal vi selv.

Og så føjer både han og Dagmar Warming til, at man også vil søge fonde om tilskud.

Forberedelserne til det omfattende arbejde har været i gang i et par år med konsultation hos og møder med forskellige fagfolk indenfor området samt Overbys Tegnestue, der er eksperter i restaurering og som står for den del af arbejdet.

– Vi har en ide om, at vi gerne vil åbne kirken mere, end tilfældet er i dag, men vi ved endnu ikke, om det kan lade sig gøre. Og vi har i det hele taget mange ideer, hvoraf nogle kan bruges og andre virker umulige, siger Dagmar Warming.

Hele processen er startet, fordi kirken trænger til et nyt varmeanlæg, samt anlæg for lyd og lys. I menighedsrådet har man besluttet, at det hele skal tages i et ”hug” fremfor at tage det i etaper. Både af praktiske og økonomiske årsager.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Prædikestolen har det ikke godt

– Kirken er meget kold, og det går bl.a. ud over de historiske genstande, vi har i kirken. Temperaturen og dermed luftfugtigheden svinger meget, og det betyder, at specielt træ arbejde, og det får bl.a. prædikestolen og billeder til at revne, forklarer Dagmar Warming.

– Og som den kulturarv, der er tale om, har vi en forpligtigelse til at passe på tingene og dermed sørge for, at kirken bliver sat i stand, siger Tage Rosenstand.

Fordi selve projektet som sådan ikke er konkretiseret endnu i et forslag til godkendelse, er det begrænset, hvor mange detaljer, der kan siges om istandsættelsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gulvet i midterskibet og de nærmeste sideskibe skal brækkes op.

Det ligger dog fast, at gulvet i hovedskibet og sideskibene skal graves op for at få langt gulvvarme.

I den forbindelse skal arkæologer også ind over. Der skal graves omkring en halv meter ned, og selv om jorden under kirkegulvet tidligere er undersøgt, kan der dukke nye ting frem, dels fordi arkæologerne er blevet dygtigere, og dels fordi hjælpemidlerne er blevet bedre.

Hvilken belægning, der skal på fremover, er endnu ikke afgjort, men Erik Rosenstand fortæller, at den eksisterende stenbelægning ikke er særlig historisk, da den blev langt, da kirken for 125 år siden fik den sidste, store renovering. Gulvene i de yderste sideskibe berøres ikke.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De gamle lysekroner skal suppleres med ny belysning

Desuden arbejdes der med ny lys- og lyd sætning.

Både Tage Rosenstand og Dagmar Warming erkender, at lys og lyd ikke er ideelle.

Som de siger, kniber det at se præstens ansigt, hvis man sidder midtskibs, ligesom der er mange af kirkens klenodier, som mere eller mindre ligger delvist i mørke.

– Der findes i dag meget moderne belysning, der kan skabes diskret med spot, som kan oplyse på lang afstand. Det er bestemt ikke meningen, at vi skal af med lysekronerne, fortæller Dagmar Warming.

Ud over det er der også et professionelt lysfirma inde over, og her er man i gang med at lave en 3 D model af kirken, som kan bruges til at beregne lydforholdene ud fra.

– Der er jo forskel på, om der er 20 eller 150 personer i kirken, forklarer Erik Rosenstand.

Under restaureringen skal kirken tømmes for inventar. Selv Sct. Georg og Dragen, der står i et sideskib, skal pilles ned. Noget skal sendes til konservering, mens konservatorer vil komme og konservere ting i kirken. Desuden skal hele kirken kalkes, og det kræver opsætning af stillads.

Tage Rosestand og Dagmar Warming er enige i, at man vil holde kirken åben så meget som muligt under arbejdet, men det bliver nødvendigt at lukke kirken i perioder.

– Det er muligt, at vi kan holde kirken åben i perioder under arbejdet, så fastboende og turister kan følge, hvordan arbejdet skrider frem. Det er ideer, vi arbejder med, siger de to, der i øvrigt fortæller, at der løbende kommer mange ideer, hvoraf nogle er brugbare og andre ikke er det.

– I har endnu ikke fået tilladelsen i hus og finansieringen på plads. Er det sikkert, at det bliver til noget?

– Ja, det er helt klart, at der skal ske noget. Vi er forpligtiget til at passe på tingene. Kirken er ikke kaldet de sidste 50 år, og det er 125 år siden, der sidst blev gennemført en stor renovering, siger Tage Rosenstand og Dagmar Warming.

De to fortæller videre, at kirken udvendigt er vel vedligeholdt.

– Det kan jeg kun rose de tidligere kirkeværger for, siger Dagmar Warming.

– Vi har en ti årsplan for det udvendige vedligehold, og der er hvert år afsat omkring 700.000 kroner til renoveringen. Nu skal vi have lavet en ny tiårsplan, siger Tage Rosenstand.