Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, lørdag den 18. februar 2023

Ribe Camping er med, når Dansk Camping Union for første gang uddeler Danish Camping Award.

Prisen uddeles på feriemessen Ferie for Alle i Herning Messehaller fredag aften den 24. februar klokken 20. I øvrigt den dag feriemessen åbner.

Der uddeles i alt otte priser denne aften, og Ribe Camping er nomineret i gruppen ”Campingplads-familie”. Her dyster Ribe Camping med Tornby Camping, Gammelbro Camping, Feddet Strand Camping, Hvidbjerg Strand Feriepark og Henne Strand Camping.

De syv andre priser, der uddeles, er i kategorierne Campingvogne – familie, campingvogne par, autocampere under 3500 kg., vans autocampere, campingpladser udlandet, campingplads outdoor, og campingplads bynær.