Tekst: Renè Jørgensen foto: privat
3. maj 2023.

Ribe Bykernes Beboerforening inviterer

Onsdag den 31. maj arrangerer foreningen endnu en aften-fugletur i området ved Ribelund og Ribe Østerå.

Mødestedet er kl. 19.00 foran Ribe Station, og herfra går turen langs med åen ind gennem de parkagtige områder ved Ribelund og ud til vådområderne ved fugletårnet ved Ribe Østerå.

Guiden er den erfarne ornitolog, John Frikke, der til dagligt arbejder ved Nationalpark Vadehavet.

John Frikke vil på turen især sætte fokus på at lære deltagerne nogle af de mest almindelige arter at kende på deres sangstemmer, som de netop på denne årstid gør flittigt brug af.

Tag gerne en kikkert og evt. en fuglebog med.

Gratis for medlemmer af foreningen – øvrige betaler 25 kr.

Tilmelding ikke nødvendig, skriver beboerforeningen i en pressemeddelelse.