Tekst og foto Sasja Kaldan, Restauration Kammerslusen og Svend. Fredag den 20. august
Jeg har altid drømt om at bo tæt ved havet. Og det gør jeg nu.
Dette er mit tredje indlæg om at opleve Ribe by og natur som nytilflyttet. Jeg så meget frem til dagens vandretur fra Ribe by til vadehavskysten ude ved kammerslusen. Allerede et par kilometer ude af byen, kunne vi mærke og dufte den friske luft af saltvand. Det var overskyet, blæsten rev lidt i kinderne, og solen kæmpede sin kamp for at brænde igennem. Turen derud gik på asfalt, på en landevej, hvor det slog mig, hvor pænt velholdt vejkanten stod frem. Der lå ikke smidt affald alle steder, som vi ellers tit oplever på vores vandreture i Danmark. Vi mødte ikke nogen på vejen, udover nogle nysgerrige kvier, som vi stoppede op og konverserede med.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Nogle nysgerrige kvier ville gerne snakkes med
Jeg havde læst lidt på lektien inden turen. Tidevandet flytter to gange i døgnet 1.000.000.000 m3 vand frem og tilbage gennem dybene. Intet andet sted kan man opleve så mange trækfugle, forår og efterår. Årligt passerer 10-12 mio. fugle Vadehavet på deres træk til og fra yngleområderne. Det er også i Vadehavet, at man finder Danmarks største bestand af spættet sæl. Vi mødte en masse måger og småfugle, en musvåge på rov, men ingen sæl.
Jeg har stor respekt for havet, og desuden er jeg lidt af en bekymret bangebuks. Så da vi gik derude langs vadehavets ensomme kyst, langt fra mennesker og mobildækningen er død, mærkede jeg en lille uro snige sig ind. For hvor hurtigt kan det vand egentlig stige og hvor hurtigt kan vi egentlig løbe? Jeg har læst mig til, at Ribe gennem tiden har været udsat for flere store oversvømmelser. Rekorden er fra 1634, hvor havet steg 6 meter over normalen. Oversvømmelserne er markeret på stormflodssøjlen, der blev opstillet i 1920 på Skibbroen i Ribe by. Heldigvis har diget og slusen siden 1912 beskyttet Ribemarsken og værdierne bag diget mod vadehavets stormfloder.
Vi gik langs kysten hele vejen rundt og nød den smukke udsigt, den friske luft og følelsen af at være et lille bitte menneske i en stor og foranderlig verden. Vi endte ved kammerslusen, hvor nationalpark vadehavet har sat en infotrailer op med billeder og tekster om natur og dyreliv i området. En rigtig god ide.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Nationalparkens infotrailer
Vi gik 17 km og måtte erkende, at vores gåform ikke er, som den har været. Det var en meget smuk dag, og vi er ikke færdige med at udforske vadehavskysten. Måske også med telt og feltgrej, til flere dages vandretur. Må sige at jeg som nytilflyttet er ovenud lykkelig for at opleve og møde både Ribe by og naturen omkring. Her er så ubeskriveligt smukt.
Et lille menneske i en stor natur
