Tekst og fotos Hasse Jørgensen, lørdag den 4. november 2023
Årets store højtid – julen – nærmer sig. Og en af de sikre tegn på, at julen er nær, er frigivelsen af årets juleøl.
Tuborg har lavet et stunt i år, hvor juleøllet hedder ”Ulveøl”, men smagen og kvaliteten skulle være den samme.
På Ribe Bryghus laver man ikke om på traditionerne. Her er det den gode, kendte juleøl, der er kommet ud til kunderne, og det blev markeret fredag aften med en koncert af Møller og Skuldbøl, der leverede deres velkendte, gode musik for et totalt udsolgt bryghus, hvor stemningen var høj og snakken gik lystigt.