Tekst og foto: Renè Jørgensen
1. november 2024.

Ribe Bryghus: Efterårsprogrammet er Klar

Efteråret er over os, og Ribe Bryghus har sat gang i en række spændende arrangementer for at skabe hygge indendørs. Programmet strækker sig frem til jul og byder på flere musikalske oplevelser.

Musikalsk Efterår

Det musikalske efterår startede den 26. oktober med en udsolgt koncert med Ivan Sand og Rust, der optrådte for anden gang i år.

J-Dag

Traditionen tro fejres J-dag den 1. november. Årets julebryg frigives, og der vil være mulighed for at købe mad fra kl. 17:00 til 20:00 (bestilles i bryghuset). Fra kl. 17:30 til 19:00 underholder Klaus Fog med guitar.

Sylvester Larsen Koncert

Lørdag den 2. november optræder Sylvester Larsen. Billetter til 175 kr. kan købes på www.universe.com. Sylvester Larsen, en velkendt dansk musiker, har siden sin debut i 2002 udgivet ti album. Hans nyeste album, “Sætter ild til natten”, udkom i 2024.

Paul & Peter Banks

Den 9. november er det tid til koncert med Paul og Peter Banks. De har et repertoire bestående af egne sange og amerikansk folk. Paul er en anerkendt guitarist og sangskriver med 15 soloalbum og mange CD’er som sideman. Peter bidrager med sit talent på banjo og bas, og de to er også far og søn. Billetter kan købes på www.ribejazz.dk.

Dennis Iversen Trio

Den 14. december slutter efteråret med en koncert med Dennis Iversen Trio. Trioens musik trækker på inspiration fra kunstnere som John Mayer og Mike Andersen, og de lover et energisk og følelsesmæssigt musikalsk univers. Trioen består af:

Dennis Iversen – sang og guitar
Mathias Fabricius – trommer
Jonathan Larsen – bas