Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto, torsdag den 19. februar 2026

Ribe Biogas A/S melder sig nu igen på banen med et eller flere sponsorater til primært lokale foreninger eller selvejende institutioner.

Der uddeles i år i alt 50.000 kroner, og de gives fortrinsvis til ansøgere i det geografiske område, der tidligere udgjorde den gamle Ribe Kommune.

I en meddelelse fra Ribe Biogas A/S hedder det bl.a. at ”har du brug for at købe noget som gør en forskel i din forening, kan du ansøge Ribe Biogas A/S om støtte. Selvejende institutioner kan også søge.

Der kan kun ansøges skriftligt. Det behøver ikke være en lang ansøgning. Blot fortæl hvad I har tænkt jer og begrund hvorfor det gør en forskel i netop jeres forening og vedlæg et lille budget. Ansøgningsfrist er 15. marts 2026. Ansøgning sendes til bogholderi@ribebiogas.dk

I 2025 var der syv lokale foreninger, der fik glæde af pengene.