Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, fredag den 25. juni
Samfundet vender stille og roligt tilbage til hverdagen efter coronalukningen. Og en af de gode traditioner, der nu genopstår, er familiekoncerten med Big Band Ribe.
Det er Ribe Bykernes Beboerforening, der står bag koncerten, som holdes på søndag den 27. juni fra klokken 13 til 15, og stedet er Holmen bag Bostons Gård midt i Ribe. En smuk perle midt i byen, som danner en fantastisk ramme om det velspillende orkester.
Der er fri entre til koncerten, og der kan købes drikkevarer og sandwichs på stedet.
Ribe Big Band er et særdeles velspillende band, der har masser af koncerter og turneer i udlandet bag sig. Nu bliver det igen muligt at høre bandet i Ribe på det, meteorologerne bliver en rigtig dejlig sommerdag.









































































