Tekst: René Jørgensen foto: privat
21. februar 2019.

Ribe Amatørmalere udstiller billeder i Sydbank, Ribe.

– Vi er betaget af vores skønne, dejlige by.  Derfor besluttede vi, at vi ville male stemningsbilleder fra Ribe.

Ribe Amatørmalere har i januar og februar arbejdet med temaet ”Ribes vand”. Emnerne er bl.a. motiver fra Andeøen, Skibbroen, Ydermøllen og bagvandet omkring Ribe.

Ribe Amatørmalere udstiller fra 27. februar deres billeder i Sydbank.

– Vi har vores gang på Seminariehuset hver onsdag formiddag fra starten af september til slutningen af maj. Når vi mødes, opstår der et kreativt miljø, hvor vi opmuntrer hinanden og giver konstruktiv kritik, skriver Ingrid Lindberg Madsen.

Gruppen består af 15 medlemmer, der maler akryl på lærred.  Ribe Amatørmalere har dog også for nylig stiftet bekendtskab med akvarelmaleri. Et par akvarelbilleder vil også kunne ses på udstillingen i Sydbank.

De kreative malere har før udstillet i Ribe, og det er spændende at følge deres arbejde.

Der er plads til et par stykker flere på holdet, så hvis man er er interesseret, kan Ingrid Lindberg Madsen kontaktes på tlf. 3025 3781, skriver de dygtige amatørmalere i en pressemeddelelse.