Tekst og foto: Renè Jørgensen
22. november 2020.

Retroskilte er populære

Der sælges mange, men skiltene er ofte efterligninger af gamle emaljeskilte og disse skilte findes stadigt.

Nogle gange kan man være heldig at gå på jagt på loftet, særligt i den gamle bydel, og godt gemt væk finde gemte og eller måske glemte ting fra tidligere ejere.

Nu bliver det svært med paratviden, men i Ribe, i gågaden havde byen en herreekviperingsforretning, ja sådan hed det, butikken hed Skandinavisk. Det var på Nederdammen 3.

Hvornår butikken lukkede erindres ikke, måske læserne kan fortælle noget om butikken på RYK IND RIBEs debatside på Facebook.

Nå men tilbage til det, det hele handler om, nemlig retroskilte. På loftet fandt den nye ejer af en ejendom et klassisk og ægte emaljeskilt, datidens reklame.

På skiltet, der er i en rimelig god stand, kan man læse, at når det gælder færdigsyede herreklæder, så skal man gå til Skandinavisk Beklædnings Oplag, for der fandt man altid de billigste priser og butikken rådede over det største udvalg i arbejdstøj, underbeklædning, hatte og kasketter. Overfrakker kunne erhvervs for priser mellem kr. 16,50 og 38 kroner. Eller havde man brug for en gummifrakke, måske datidens regnfrakke, var priserne fra kr. 13,50 – 34 kroner, og det var altid solide danske klædninger, også med priser fra 13 kroner til 44 kroner.

I 1970/80’érne var der herreekviperings forretningerne MR. Straadt, Skandinavisk, Tøj Centrum/Søren O, Tip Top og Boston.