Tekst Johnny Tauman Dronefotos: Ove Detlevsen
10. marts 2019
Hold da op, hvor er tiden blevet af, siden byplansvedtægten om opførelse af Ribe Fritidscenter blev vedtaget? – og hvor der også var en klar forventning om at få et By Fælled med sammenhæng / sammenbygning af Ribe Fritidscenter og Ribe Svømmebad.
Ved at læse Lokalplan nr. 40-020-0002 Ribe Øst Skole ved Ribe Fritidscenter fra 2008 – da Privatskolen ville bygge nyt og stort samt ”Udviklingsplan for Ribe Fritidscenter” fra 2014 får man en forståelse for de store tanker og visioner – og hvor en lang række er indfriet – heri blandt også etableringen af Sportsvej.
Vores kære ven ”snæblen” er der også blevet plads til – samt sandfanget ved Hjortvad Å (Tved Å).
Plan fra 1973
Byplanvedtægt nr. 08 for Fritidscenterområdet, Ribe blev vedtaget den 23. august 1973. Byplanvedtægten var plangrundlag for opførelsen af bl.a. Ribe Fritidscenter i lokalplanområdets sydlige del og for friluftsanlæg i den resterende del af området.
Planen fastlagde anvendelsen til fritidscenter med tilhørende sportshaller, klublokaler, cafeterier, kiosker, toiletter og lignende.
Tilhørende parkeringsplads kunne anlægges i den sydlige del af planområdet.
Den resterende del af planområdet var forbeholdt de, for fritidscentret, fornødne friluftsanlæg og måtte ikke bebygges.
Byggeriet skulle desuden respektere byplanvedtægtens bestemmelser om udsigtslinier fra Ribe Domkirke.
Sandfang ved Hjortvad Å
Lokalplan nr. 02.04 for Sandfang ved Hjortvad Å blev vedtaget 22. juni 1981.
”Formålet med lokalplanen var at etablere mulighed for anlæggelse af et større sandfang ved Hjortvad Å. Den omhandlede hovedsagelig bestemmelser om dette anlæg, herunder terrænopbygning med opgravet åsand fra Sandfanget”.
Snæblen skulle beskyttes
Naturbeskyttelseslovens § 65 til indgreb i søen. Tved Å er udpeget som Natura 2000 område og løber umiddelbart uden for den vestlige lokalplangrænse. Udpegningsgrundlaget er bl.a. beskyttelse af fiskearten Snæbel.
Ribe Byfælled
Ribe Kommuneplan 2005 – 2016, hovedstrukturen fastlagde, på kultur- og fritidsområdet, udviklingen af en byfælled midt i Ribe by.
”Lokalplanområdet var en del af det område, der er udpeget som fremtidig byfælled. Byfælleden skulle etableres med det formål at binde byen tættere sammen og skabe et center for nye kultur-, fritids-, rekreations- og wellness-tilbud ved Ribe Fritidscenter.
Der blev igangsat forhandlinger, bl.a. om udflytning af flere kulturinstitutioner og -foreninger fra bymidten og placering af en privatskole tæt ved sportsfaciliteter og natur.
En vigtig del af intentionerne med etableringen af en Byfælled var at bevare og pleje de grønne friarealer i området. Samspillet mellem de grønne friarealer skulle opbløde indtrykket af de store bygningskroppe, og områderne skulle indrettes, så de dannede en harmonisk overgang fra byen til naturen”.
Hvad husker du?
Måske husker du nogle af de store projekter, som er indfriet i perioden 1973 til i dag?
Måske en af de første divisionskampe i træningshallen, da opvisningshallen først blev færdiggjort senere. Måske er det en koncert der toner frem? Eller et kæmpestævne? Eller de forskellige hold, bestyrelser og halledere? Eller tænker du adgangen ad Simon Hansens Vej? Mange oplevelser og navne knytter sig til Ribe Fritidscenters historie.